Stormen adlyder Jesus

Stormen adlyder Jesus ftg
JESUS har haft en travl dag. Han har blandt andet undervist folkeskarerne ved søbredden og derefter forklaret lignelserne for disciplene alene. Da det bliver aften siger han: „Lad os tage over til den anden side.“

På den østlige bred af Galilæas Sø ligger der et område som kaldes Dekapolis. Navnet kommer af de græske ord de′ka, der betyder „ti“, og po′lis, der betyder „by“. Byerne i Dekapolis er et center for græsk kultur, selv om der uden tvivl også bor mange jøder her. Det er imidlertid meget begrænset hvad Jesus udretter i dette område. Som vi senere skal se, bliver han forhindret i at opholde sig dér ret længe.

Da Jesus ønsker at de skal tage over til den modsatte bred, tager disciplene ham med i båden. Men det går ikke ubemærket hen. Inden længe går også andre om bord i deres både for at følge dem. Det er ikke nogen lang rejse. Faktisk er Galilæas Sø kun omkring 21 kilometer lang og højst 12 kilometer bred.

Jesus er forståeligt nok træt, og kort efter at de har lagt fra land lægger han sig derfor bagerst i båden med hovedet på en pude og falder i en dyb søvn. Flere af apostlene er erfarne sømænd der har fisket meget på Galilæas Sø; de tager sig af at sejle båden.

Men det skal vise sig at blive en vanskelig sejlads. På grund af den højere temperatur ved vandspejlet, der ligger omkring 210 meter under havets overflade, og de kolde luftstrømme fra de nærliggende bjerge, kan der pludselig opstå kraftige vinde som uden varsel skaber voldsomme uvejr på søen. En sådan storm rejser sig nu. Inden længe slår bølgerne mod båden og skyller ind over den så den er lige ved at blive fyldt. Men Jesus sover stadig!

De erfarne sømænd arbejder febrilsk med at manøvrere båden. De har uden tvivl før klaret sig gennem lignende storme. Men denne gang er kræfterne ved at slippe op. De frygter for deres liv, og vækker Jesus. ’Herre, tager du dig ikke af at vi er ved at gå under?’ udbryder de. ’Red os, eller vi drukner!’

Så rejser Jesus sig og byder vinden og stormen: „Ti! Vær stille!“ Og vinden lægger sig og søen bliver stille! Idet han vender sig mod sine disciple spørger han dem: ’Hvorfor er I bange? Har I endnu ingen tro?’

En usædvanlig frygt griber disciplene, og de spørger hinanden: „Hvem er dette menneske egentlig, for han giver endog ordrer til vindene og vandet, og de adlyder ham?“

Hvilken magt Jesus her demonstrerer! Hvor er det betryggende at vide at vor Konge har myndighed over naturkræfterne. Når han i sit rige retter sin fulde opmærksomhed mod jorden, vil alle være sikret mod forfærdelige naturkatastrofer.

På et tidspunkt efter at stormen har lagt sig, når Jesus og hans disciple den østlige bred i god behold. Måske har de andre både helt undgået det voldsomme uvejr og er vendt om og nået sikkert tilbage.

Markus 4:35–5:1; Mattæus 8:18, 23-27; Lukas 8:22-26.

I,ll rest asure tomtitomtitom
Når han i sit rige retter sin fulde opmærksomhed mod jorden, vil alle være sikret mod forfærdelige naturkatastrofer""""fgt"

Godt jeg bør på vestkysten;)
vh
Tom

Mange naturkatastrofer er menneskeskabte, ftg
uden at vi helt forstår hvorfor. Når jorden bliver omdannet til et paradis, vil alt blive ændret. Guds rige er den kommende verdensregering.

guldfisk bla bla bla
og hvor mange gange har i lovet dommedag ftg?