Stresset- hvad gør jeg?

Stresset- hvad gør jeg? jegerstresset
Hej!

Jeg er nyuddannet akademiker, der har fået et virkeligt spændende job i det offentlige, med masser af ansvar osv. Chefen som havde ejerskab for det projekt jeg leder, stoppede imidlertid samme dag som jeg startede og min mentor blev sygemeldt da jeg havde været på arbejdet i en måned. Jeg har fået en funktionschef som nærmeste chef, men vedkommende har ikke den store interesse i mit projekt. Det har den øverste ledelse imidlertid, der ligger pres på for at få projektet op og stå hurtigst muligt. Problemet er at jeg gennem længere tid har fået en lang række fysiske og psykiske symptomer på at jeg ikke kan håndtere jobbet under de vilkår. Jeg sover dårligt, vågner med hjertebanken, er blevet ekstremt grådlabil og kan ikke længere gå konstruktivt til opgaverne mv.

Jeg har overvejet at skifte job, men kan ikke overskue at søge nyt job.
Jeg kæmper i den forbindelse med selvtilliden - er det mine kvalifikationer og kompetencer det er galt med. Kan jeg i det hele taget klare et arbejde ved siden af 2 børn, hus mv.

Har påpeget overfor min chef at det ikke går. Har afholdt et møde hvor den øverste ledelse også var repræsenteret. Her fik jeg til opgave at lave en overordnet projektbeskivelse inden jul, så vi kan få beskrevet mine opgaver og få allokeret andre på nogle af mine opgaver. Jeg spurgte ind til hvem der skulle klare mine opgaver imens, men fik at vide at jeg skulle henvise alle til at jeg er i gang med en opgave. Men sådan fungerer virkeligheden ikke. Og alene opgaven at skrive en projektbeskrivelse, kan jeg ikke overskue pt.

I mandags faldt det hele sammen for mig. Kunne ikke gå på arbejde, får ondt i maven og begynder nogen gange at græde når jeg åbner computeren op herhjemme og ser mails mv. Jeg sygemeldte mig med dårlig mave. Har idag onsdag været til lægen, der gav mig en uges sygemelding, hvorefter hun sagde at jeg skulle holde et møde med min chef. Jeg kan slet ikke overskue det og er bange for at jeg kommer til at sidde og græde som et andet barn.

Nu skal jeg så ringe til chefen og fortælle “nyheden” at jeg bliver hjemme i næste uge pga. stress. Hvad siger man? Kan jeg gennemføre samtalen uden at komme til at græde? Hvad er mine muligheder? Bør jeg sige op til den første? Hvis jeg først siger op til den første i næste måned skal jeg så møde op på arbejde indtil da?

Lykkes det for nogen at komme tilbage og få en velfungerende dagligdag op at stå igen? Man skal jo se alle de andre i øjnene - kan man det uden at "skamme sig" over at være gået ned!

Mvh.

Slet ikke.... elway
Det er OVERHOVEDET ingen skam, at være gået ned, så det er nok det første du skal få banket ind i knolden på dig selv.

Jeg synes bestemt du skal sige op, og fortælle chefen at du ikke magter opgaven, under de vilkår som der er.

Hvis du siger op, og skal stoppe den 1, så kan du SAGTENS sygemelde dig indtil du har haft sidste arbejdsdag, for hvis du ikke har lyst så skal du sgu ikke dukke op på kontoret igen.

Jeg synes du skal ringe NU, og sige at du magter ikke opgaven, og du vil gerne sige op, du skal selvfølgelig nok sende opsigelse skrifteligt, og du bliver nødt til at melde dig syg resten af opsigelsesfristen, da du er gået ned med stress.

Så snart du har sagt op, så er jeg sikker på du finder ro i dig selv igen, men det sker nok ikke før "bomben er faldet" Er nu ret sikker på de nok skal klare den derinde alligevel, selvom du siger op, så du skal bare tænke på dig selv.

Ring du bare, og skulle du begynde at græde, så understreger det jo kun hvordan du har det, og jeg er sikker på din chef også er menneske inderst inde, så det skal du ikke tage dig af.

Det er en meget skidt situation du befinder dig i susanne.larsen
og meget usund (hvad du jo selv ved).

Jeg tror jeg ville kontakte min tillidsmand og forhører mig hvordan jeg skulle forholde mig, og så få arrangeet et møde med din forsatte inkl din tillidsmand, som jo er tiil for at varetage DINE interesser.

Jeg håber for dig at der snart findes en løsning [f]

og så skal du huske at der ingen skam er i at "græde mens andre ser det" det er en helt naturlig ting og en af kroppens måde at fortælle at nu er det sgu NOK!!! Måske det ligefrem vil være med til at selv din chef kan se at dette her er noget rigtig skidt!!!

Fat mod! AnniNyme
1) Det er ikke skamfuldt
2) Du er hverken den første - eller den sidste - der muligvis bryder ud i gråd foran din chef.
3) Meld klart og tydeligt ud, at du har brug for hjælp, aflastning og vejledning. Din arbejdsplads vil hellere have dig sygemeldt i en kortere periode og så få dig tilbage, end de vil bruge tid og kræfter på at få en ny i dit job med omkostninger og ny indkøringsperiode !
4) Kontakt din fagforening - de har et beredskab til den slags.
5) Husk - du er sandsynligvis din egen største kritikker!

Frisk mod - jeg ønsker dig alt det bedste

Stress arb-konsulent
Hvis du har en sikkerhedsrepræsentant vil jeg tage fat i denne. Det kan jo være at der også er andre på virksomheden som har samme problem. Sikkerhedsrepræsentanten kender måske den rigtige årsag til at den tidligere medarbjder holdt op, måske også af stress.
Måske er problemet ledelsen, deres ledelsesform.

Man skal huske på at det er ledelsens ansvar at sørge for et sundt arbejdsmiljø.

Tag evt. din sikkerhedsrepræsentant med til møderne.