suk

suk joey
Hej

Nu kommer der en laang smøre som jeg meget gerne vil høre jeres mening omkring (hvis I orker at læse det)

Efteråret 2004 mødte jeg en dejlig pige, og vi blev kærester og flyttede sammen hos mig efter et halvt år. Det var fedt at bo sammen – vi købte bil og hund og sådan nogle ting. Dog var der en mærkelig ting med hunden – min kæreste insisterede på at betale for den, så der ikke skulle være tvivl om hvem den tilhørte hvis der "blev noget". Det blev jeg ret overrasket over, men hun sagde at det var pga tidligere forhold, hvor et dyr var blevet "ladt i stikken". Efter 2 år spurgte jeg, om hun ville forlove sig med mig. Hun svarede "det tør jeg ikke ... " og så gik det desværre ned ad bakke dérfra og efter yderligere et halvt år slog hun op og jeg flyttede til en anden by. Der gik dog kun et halvt år før vi begyndte at være sammen igen, og efter et stykke tid som kærester på den måde spurgte hun mig, om jeg ville flytte sammen med hende igen. Yes! det ville jeg gerne, hun var glad, jeg var glad, men så gik det galt alligevel. Hun skulle besøge en gammel veninde, og det var selvfølgelig fint med mig, men jeg kunne mærke der var ét eller andet uldent ved det ... hun havde netop fået kontakt til en gammel ekskæreste og jeg spurgte, om hun også skulle møde ham? Ja, det skulle hun måske men så ville hun have fortalt mig det ... jeg sagde fint nok, fordi jeg faktisk mente det ville være godt for hende at snakke med eks'en fordi der var så meget uafklaret og min kæreste havde udviklet sig meget i de år, der var gået. Da hun så kom hjem efter denne weekend kunne jeg straks mærke, der var noget galt. Hun fortalte af sig selv at hun havde sovet hos den gamle veninde og så mødtes med eks'en en aften ...der var noget mærkeligt ved det og jeg spurgte, hvor hun havde sovet efter hun havde mødtes med eks'en. Hun svarede hos den gamle veninde. Jeg sagde nå ok og så sagde hun "nej, jeg sov hos min eks men der skete ikke noget!" Jeg var SÅ skuffet over at hun løj for mig for det gjorde hun af og til og brugte altid den undskyldning, at det var pga dårlige tidligere forhold. Jeg endte med at bede hende gå og det gjorde hun. Derefter en masse frem og tilbage ... vi endte sammen igen, men kun en uge denne gang hvorefter hun sagde, at hun ikke kunne mere, hun følte hun altid sagde det forkerte, hun havde mistet sit job og havde superdårlig økonomi, kunne ikke tilbyde noget, var kørt op i en spids og vidste simpelthen ikke hvad hun ville. Dette skete for ca. 1,5 måned siden. Hun har siden prøvet at spille på min samvittighed ved at sgie hun var nødt til at komme af med hunden fordi hun "ikke kan mere". Hun har beskyldt mig for at jeg ikke ville passe hunden, fordi jeg ville "holde øje" med hende, og det blev jeg virkelig vred over, fordi jeg trods alt blandt andet havde haft hunden da hun sov hos sin eks. Og det drejede sig kun om 2 gange jeg sagde nej, fordi jeg skulle noget andet. Og da jeg så selv tilbød det en dag fik jeg smidt i hovedet at jeg kun gjorde det for at "holde øje". Nu her i julen skrev vi så lidt om at vi savnede hinanden og sådan noget. Nu er det sådan at jeg gerne vil have hende tilbage igen, fordi vi havde så mange gode stunder og interesserede os for de samme ting og bare ... passer sammen. Vi klikker. Og jeg VED det ville løse vores problemer hvis vi bare kunne være sammen; kunne bo sammen igen. Det er det vi begge gerne vil, men det er for uoverskueligt lige nu. Men hvordan får jeg hende tilbage? Hun savner mig, det ved jeg. Men skal jeg lade gå et stykke tid eller skal jeg tage chancen nu? F.eks. skal jeg ikke noget nytårsaften og jeg har tænkt på at skrive til hende, at jeg kan passe hunden så hun kan komme ud at more sig nytårsaften. Det må sgu da i hvert fald vise at jeg IKKE vil "holde øje" med hende én gang for alle. Eller er det at skide på min selvrespekt og skal jeg selv lade hende finde ud af noget med hunden og i øvrigt lade hende komme til mig hvis hun vil mig noget? Jeg vil have hende tilbage men jeg er jo samtidig virkelig bange for at blive såret og løjet for igen - og så tilmed få smidt i hovedet at jeg er jaloux og "holder øje" med hende. Men jeg tror bare vi har en chance, for vi var begge så glade da vi snakkede om at flytte sammen igen og det føltes så rigtigt. Måske skal hun bare have styr på job før hun kan overskue mere, så skal jeg lade hende få ro til det og så se om hun kommer til mig? Eller risikerer jeg at hun tror jeg ikke vil hende mere så hun glemmer mig? Nogle gange tænker jeg at der skal gå nogle måneder fordi jeg selv trænger til at tabe mig og så vil træne igennem og når vi så ses om nogle måneder eller 3 så skal hun virkelig spærre øjnene op, men jeg ved ikke om det er for risikabelt at vente. Skal jeg give hende tid og lade hende komme til mig eller skal jeg kæmpe for hende nu og her?

Pyha en smøre ... men håber virkelig I vil læse det og dele jeres mening med mig. Tak!

Du skal ikke tilbyde at passe hund Veninden
du skal invitere hende og hund til at holde nytårsaften sammen. Du er ikke tilnærmelsesvis ude af det forhold. Jo længere du venter jo mere morads får hun lavet i sit liv - hun kan åbenbart ikke finde ud af det alene, så der er hårdt brug for dig. [:)]