Tænker hvorfor...

Tænker hvorfor... Ung Kvinde25
Mit indlæg handler om mig og min kærestes forhold. Vi har været sammen i 2 år.

Han er så fantastisk og vi passer ret godt sammen, men så er der lige det her:

Jeg kan nogle gange have svært ved at være intim sammen med ham. Jeg har siddet og tænkt om det bare lige er en periode vi er inde i, for synes ikke det tidligere har været et problem.

Man siger at piger skal have romantik før sex, og at fyre først skal have sex, før de kan give romantik. En ond cirkel....
Og dèt er nok det jeg savner. Jeg savner romantik og mærke at han er min kæreste. Jeg mangler han virkelig slår benene væk under mig, men det har han svært ved. Han siger, at han gør hvad han kan, men jeg kan ikke få øje på det.

Han er opmærksom, betænksom og de gode ting en kæreste burde være, men jeg mangler bare at han giver mig den her følelse....

Han har egentlig aldrig som sådan slået benene væk under mig, men jeg blev da forelsket i ham dengang jeg mødte ham. Men det var ikke den her teenage-forelskelses følelse, men den falder nok også jo ældre man bliver :)

Hvad jeg skal gøre for at han forstår hvad jeg vil have?
Nogle der kender til dette og hvad gjorde i?

Tænk over dette En anonym mand :)
Hej
Jeg har læst dit indlæg. Jeg er 31 år og har været sammen med min kæreste i rigtig mange år.
I forhold til din problemstilling vil jeg sige, at nogen gange er man bare så heldig, at det er fordi der skal til at ske noget nyt i jeres forhold. At i skal finde en ny måde at værdsætte hinanden og være sammen på.
Man kan godt komme til at tro der er noget galt når den første forelskelse har lagt sig og mange tror jeg går fra hinanden på grund af det. I har måske fået nogle bestemte roller som i føler i skal udfylde stadigvæk, selvom i måske ikke er forelskedede mere. Hov sagde han det? Ja det gjorde jeg. Der er mange der tror, helt berettiget på grund af vores kultur mv., at man skal være forelsket i hinanden for at leve lykkeligt sammen. Det er ikke min erfaring.
Senere når et forhold har varet et stykke tid, må man give hinanden og sig selv plads til, at kunne ændre sig sammen. Jeg er ikke længere forelsket konstant i min kæreste, men i stedet for elsker jeg hende dybt, dybere end jeg nogensinde har elsket. Det er en meget stærkere følelse end den flygtige gode forelskelse. Men så en gang imellem bliver jeg forelsket i hende igen en dag eller to, så går det over igen og bliver hverdag. Men så pludselig sker det igen og på den måde kan jeg mange gange blive forelsket i hende jeg elsker.

Tak for svaret ung kvinde 25
Tak for dit rigtige gode svar.

Jeg elsker ham også virkelig dybt og kender godt den følelse, hvor jeg bare tænker: Gud, hvor er han dejlig og så bliver jeg helt forelsket igen :)

Hvad har I gjort i jeres forhold, for at det fik lidt nyt indhold?

Hej igen en anony m M
Begyndt at tænke over at der godt kunne være plads til at man har nogle forskellige interesser. Man er jo ikke en person selv om man er forelsket, men to personer der skal fungere både uafhængigt af hinanden og sammen. Så et spørsmål til mig selv kunne have lydt sådan: Hvordan skaber jeg plads til at kunne lave noget som jeg gerne vil og på en måde så der stadig er plads til min kæreste, som jeg jo gerne vil være sammen med. ;)

Ja... ung kvinde
Ja vi er også meget sammen - fordi vi så også har så meget til fælles...

men ja vi har da tænkt at vi også skal gøre noget hver for sig - nye input!

: ) en anonym M
Ja og så gælder det om ikke at være bange for at man glider fra hinanden. Man må jo gå ud fra at når man har så meget sammen, at så går det ikke sådan lige i stykker. Og hvis det gør var det sket alligevel fordi man havde drevet hinanden til vanvid.
Det behøver ikke at hedde enten eller, men kan godt hedde både og - Lykke til :)

tak ung kvinde
Endnu en gang tak! :)

Godnat

Måske du skulle gøre det klart ULI
Du skriver "Hvad jeg skal gøre for at han forstår hvad jeg vil have? ". Det må betyde, at du allerede selv ved, hvad du vil have. På den baggrund kunne du jo fortælle ham, hvad du gerne vil have. Hvis det er en følelse, du gerne vil have, kan han stå på hovedet og hoppe i en brønd for dig, men lige lidt vil det gøre. Man kan ikke forcere følelser ved at få en anden til at handle på en bestemt måde.

Du får ikke følelsen af, at han slår benene væk under dig, ved at han for eksempel inviterer dig til Paris i en weekend, eller hvis han gør noget andet, som på papiret skulle være romantisk. Når ens ben bliver slået væk under en, kan det ske, bare man kigger ind i øjnene på den, man elsker/er forelsket i. Han eller hun kan sige et eller andet dumt eller ligegyldigt, lave en grimasse, hvad ved jeg, og så er man solgt.

Jeg tror, dit problem er, at du er sammen med en, som du holder rigtig meget af og er kompatibel med. Han er måske nok bare ikke den, du skal leve lykkeligt med resten af livet.

Det kan også godt være, at du stiller for store krav til, hvordan kærlighed skal føles. Oftest får vi igennem musik, film, medier osv. fortalt eller vist, hvordan kærlighed skal føles, hvor romantisk man kan have det, hvor lidenskabeligt sex skal være. Oftest er det jo bare sådan, at det ikke har en pind med de fleste menneskers virkelighed at gøre, men alligevel forventer vi, at det er sådan, det skal være.

Jeg ungkvinde25
Jeg har gjort det klart... Jeg elsker ham!

Og jeg kan sagtens få de her oplevelser, hvor bare et smil, en kommentar osv, får mig til at smelte :)

Fik virkelig tænkt det igennem da jeg havde læst dit indlæg....

Og jeg tror faktisk det er mig der har for store forventninger til min kæreste. Jeg er nok en drømmer - og skulle jeg være med i min film, skulle det være en kærligheds-film med den helt store tude-tur :)
Så jeg er nok bare en "for stor" romantiker, som nok ingen mand kan leve op til :)

Tak for svaret!