Thailand

Thailand stina-b
Jeg er lige kommet hjem fra Thailand, hvor jeg har rejst rundt med rygsæk, og det var jo en oplevelse der ville noget. Jeg skal klart tilbage igen!!!

Men... Det er jo en lidt flad fornemmelse at komme hjem til kolde Danmark, så jeg fandt frem til en bog/roman, så jeg kunne drømme mig lidt tilbage til palmerne og varmen.

Bogen er skrevet af Thomas Qvortrup, og hedder "Tæt På Paradis", og hvis du har været rundt i Thailand, og besøgt bl.a Ko Phangan og Ko Samui, så skal den læses. Den er på 330 sider, og jeg fik læst den på 2 dage, så det taler næsten for sig selv.

Kort fortalt handler den om tre unge rige fyre fra Australien, som flygter til Thailand efter at have voldtaget og myrdet en pige hjemme i Australien, i en rus af stoffer og alkohol. De kommer til Ko Phangan, og bosætter sig, og derfra hører man om hvordan de lever det lette liv med kvinder, sprut, stoffer og masser af penge, og hvordan de manipulerer med andre folk.

Bogen beskriver også thaierne i detaljer, som når man selv har oplevet dem, må smile lidt af. F.eks den måde de taler engelsk på, sælger massage på stranden, og så også thailuderne, som står aften efter aften på de forskellige barer og sælger sex. Selv lugten i de små gader er kommet med i bogen. Og det er bare lidt af det. Det sjove er også, at de steder som er beskrevet i bogen, faktisk eksisterer i virkeligheden, og hvis man så endda selv har været der, så bliver bogen endnu mere spændende.

Helt klart en bog jeg kan anbefale, til alle der har været rundt at rejse i Thailand, til alle som gerne vil, og til alle der bare gerne vil læsen en fed bog.

Fedt at læse... Anonym
Hej Stina,
Jeg skal til Thailand for 3. gang i juni - fordi jeg først skal på en opgave for mit arbejde og dernæst havde jeg tænkt mig at rejse lidt rundt med rygsæk(og et Amex i baglommen).
Jeg vil prøve at få tid til at læse den bog du omtaler, og i øvrigt spørge dig, om du evt. kunne anbefale en tur på ca. 1-1½ uges varighed?

Hilsen
N

Hej N stina-b
Det er lidt svært for mig at anbefale en tur på ca. 1 uge, for Thailand er jo kæmpe stort, og jeg ved ikke hvad du kunne tænke dig at se. Der er jo alt fra elefant safarie, til små lækre strande og klart vand, til Full Moon Party på Phangan.

Du kan evt. gå ind på backpacker.dk og kigge dig lidt omkring, eller send mig en mail med hvad du præcist godt kunne tænke dig at opleve, så kan det være jeg bedre kan hjælpe.

Hilsen Stina.

Svært valg! Anonym
Hej Stina, det jeg i første omgang havde tænkt mig var en tur til Chang Mai og desuden en tur til øerne sydpå, men det kan vel ikke lade sig gøre uden at skulle tage indenrigsfly, hvis det skal nåes på en uge. Jeg kan dog udvide det til 10 dage, hvis det skal være.
Generelt er jeg interesseret i at besøge nogle af de flotteste templer i landet, hvor end de måtte være.
Strandlivet eller afslappede masseforlystelser siger mig ikke noget.

Templer stina-b
Hej igen.
Hvis du havde tænkt dig at tage til Chang Mai, så skulle du nok få set nogen templer. Det er mest oppe nord på, du vil støde ind i dem. Alt i alt er der nok omkring 7-8.000 templer i hele Thailand, så der er nok at vælge imellem. Skal du til Chang Mai, så stop i byen Phitsanulok som alligevel ligger på vejen. Byen er kendt for Wat Yai, som nok er et af de mest berømte templer i Thailand.
Hvis du også vil sydpå så skal du nok flyve, da det ellers kommer til at koste dig en dag eller to, alt efter hvor du rejser fra. Det tager ca. 1 time med fly fra Bangkok til Ko Samui eller Phuket. Men skal du derned, så vil jeg klart anbefale et besøg på Phi Phi, hvis du ikke allerede har været der.
Rigtig go' tur.
Hilsen Stina.

Mange tak! Niels
Tak for dine sidste kommentarer, der skulle vist være nok til 10 dage nu, incl. det løse, men hvordan anbefaler du at tage nordpå? Toget fra Bangkok forekom mig noget kaotisk sidst jeg var der, kan det bruges med fuld fortrøstning og hvor lang tid tager det?
Hilsen
Niels

Ok, men én fejl Nicolai Skov
Hejza stina!
Jeg kan kun give dig ret i, at det er er fed bog! Men jeg vil dog lige gøre dig opmærksom på, at det kun er Aaron der er rig! Ian og Johnny de er "bare" venner! Det er Aaron det betaler alt!
Og det er ik dem alle, der har slået pige hjemme i Australien ihjel!
Har et spørgsmål, som jeg gerne så du svarede på: "Er Aaron psykopat? Kan han i såfald sammenlignes med Brett Easton Ellis' Patrick Bateman (Amreican psycho)??" Dette er spørgsmål..
Du må meget gerne svare personligt
antipop@sol.dk
-ellers giber jeg dig ret - det er en kanon bog!

Spørgsmål.... stina-b
Hej Nicolai.
Ved nu godt at det kun er Aaron der er rig, og at det kun er to af dem der har dræbt den pige. har jo læst bogen. Men nok om det. Det er fint nok du spørger om jeg synes Aaron er psykopat, og om han kan sammenlignes med Brett, men helt ærligt Nicolai, det spørgsmål er blevet stillet en million gange, så hvad med at være lidt original, og selv finde på et spændende spørgsmål???
Stina.

svar Anonym
Hej Stina!
Det var ikke for at være uoriginal! Men efter som jeg har skrevet en stor afhandling af denne bog, og har haft mange samtaler med Thomas Qvortrup - snakket med adskillige af de journalister, der anmeldte bogen! Så er det store spørgsmål, om den overhovedet kan sammenlignes med "American Psycho" og om Pratrick Batemann kan sammenlignes med Aaron?
Derfor var jeg nysgerrig efter at vide, om hva andre læsere til bogen synes? Hvilken opfattelse af Aaron de havde?!
Hvad synes du ellers om fortælle tekninkken??

Nicolai