Tror ikke på kærlighed

Tror ikke på kærlighed soldaterkæresten
hold kæft hvor jeg ligenu mest af alt har lyst til at forbande kærlighed, mænd,kvinder og hele den lorte følesliv langt væk!!!
Jeg har tidligre skrevet indlæg om jeg ikke vidste hvordan jeg skulle tolke min kærestes udtalelser og opførsel - men i går skal jeg love for jeg virkelig kunne mærke det her var ikke rigtigt!

Fik føleslen af at jeg har levet i løgn i et år... ved godt jeg ikke skal overforolke og tage på vej endnu måse men fuck hvor følte jeg mig virkelig ubrugelig og det i alle henseeender!

Jeg ville give ham tid og give ham rum osv men ligenu har jeg mest af alt lyst til at skrive han aldrig nogensinde skal nævne mit navn og gå fra ham!

Fatter ikke hvorfor jeg ligenetop altid møder de forkerte- troede virkelig han var en jeg måske kunne skabe en fremtid med - men tror jeg ikke på ligeneu....
Måske det ændre sig men tror jeg ikke...

Han blev ved hele tiden at tale om jeg skulle finde en anden og han vil ditten og vil datten og hele tiden nævnte han hvor vigtig børnen er - selvfølgelig er børnene nummer 1 er sgu klart ville heller ikke have tilgivet ham andet men - ville gerne have stået som nr 2 men det fik jeg ikke fornemmelsen for jeg gjorde... sagde også til ham jeg faktisk ikke tror han nogensinde har været forelsket i mig - han sagde så hans følselser ikke var helt som i starten og han ikke vidste hvordan de var når de kom hjem.

Han fortalte tilmed om at han stadig tænkte på en pige som han var sammen med engang som ikke kunne funger med i længede om han tjekkede hende nogen gange - skal love for mit hjerte brast lidt - selvom jeg engtligt godt vidste han ikke havde det på den måde med mig men alligevel ville jeg godt have haft lidt mere i den stil bare uden tjekken og sådan...

Jeg lyder dum ved jeg godt men fuck hvor er jeg skide skuffet ked af det og ønsker bare og fucke alt ligenu.

Jeg sagde til ham jeg godt vidste at det var ikke os når han kom hjem- han blev ved at sige vent nu til jeg er hjemme.

Efter det græd han lidt og jeg tudede som pisket selvom jeg forsøgte at skjule det og sagde så synes jeg vi skulle holde nu det vil han ikke.
Problemet er jeg ved jeg er så skide dum fordi jeg håber på noget der aldrig kommer.
Det væreste er denne gang kan jeg se fejlene men kan stadig se de gode ting som opvejer meget udfra hvad jeg tidligre har oplevet...

Jeg fatter ikke man kan sige man ønsker fremtid børn og måske giftes men pludselig vender 180grader.

Ved godt han skal udstationeres men fuck han har lige mistet så meget ved mig ligenu og det tror jeg godt han ved...

Hvordan kan jeg blive ved at blive ramt af alt det....

det sære er soldaterkæresten
også han vil hele tiden kysse kramme og spørger om jeg elsker ham... han skrev lige han ville ønske vi kunne sexe noget mere og skrev flre kys jeg skrev til ham det måske var godt når han sagde alt det til mig .. hmmm kys skrev han...

Du tænker og plager for meget dulkis
- og lever for lidt i nuet. Nyd ham mens du har ham. Der er ingen garanti for, det er den samme mand der kommer hjem, nærmere det modsatte.

jaa måske soldaterkæresten
var sådan set ham der begyndte iaftes.. og da han sagde alt det begynder jeg at tænke på alt muligt.

tog du så mod manden1
de råd vi gav dig, om at ringe til de steder vi gav dig nummer på, for det skulle du jo havde gjort forleden dag.

Jeres problemer sally.christensen
I skal altså have orden på jeres private problemer inden han tager afsted.

Når han først er dernede kan I ikke have kontakt når I lige ønsker det og han har ved gud andet at tænke på dernede end jeres privat problemer.

Jeg synes du presser ham alt alt for meget. Lad være med det nu, her inden han skal afsted.

Vær der for ham og støt 200 procent op om ham.

månen

p.s sally.christensen
Du har vidst fra starten at han skulle derned og at han ikke vil snakke fremtid og børn, det forstår jeg godt.

Han ved ikke om han kommer hjem igen og det har du også selv skrevet i et andet indlæg at han har sagt til dig. Det er hårde ord, men sådan er fakta den sådan en udstationering og det er du nødt til at akseptere.

månen

Vil bare sige, thecaveman
jeg føler med dig.

Det er så ubegavet, af "partneren", at nævne man bare kan finde en anden. [:/] Så bliver brudet ligesom lagt over på dig, selv om du tydeligt, fortæller du gerne vil ham.[:(]

Total mangel på respekt for dig og dine følelser for ham. Så hellere få fortalt, han ikke magter dig, selv om det også gør ondt.[f]

Pøj pøj med alting. Håber du finder en løsning, der er god for dig, selv det gør meget ondt på dig lige nu.

Venlig hilsen

Grøn

Meget Bange Han er Bange
Han er bange for at han ikke skal komme hjem igen... han vil dig intet ondt, men forsøger at skubbe dig væk, fordi han selv er bange...

Lov ham at du er der, han har brug for dig, selv om han er et fjols til at sige det....

Meget uenig med dig her. herete
Men enig med både "månen" og en anden, der netop skriver at manden er i en presset situation - ja han er da bange. Også bange for at binde hende til sig, hvis nu han ikke kommer hjem. Synes trådstarteren skal lægge sin forfængelighed på hylden od give ham al den UFORBEHOLDNE kærlighed hun overhovedet kan. Han har brug for HUN er sikker i sine følelser, og at hun holder fast i ham og giver ro og styrke til ham inden han skal udstationeres.

Kan ikke forstå I ikke har mere forståelse for hans situation. Når han anbefaler hende at finde en anden kan det netop være udtryk for at vil give hende fri, og han selv er mere end usikker på hvem han vil være EFTER udstationering og OM han overhovedet kommer tiilbage.

Støt ham og vis ham din kærlighed uanset hvad. Vores soldater der bliver sendt ud til så afsindige opgaver som de gør p.t. har brug for al den støtte vi kan give dem. Og ikke mindst fra deres kærester!

Pusser

Det overrasker mig ikke *griner* thecaveman
Vær dog ærlig. Hvis han er bange for at tage afsted, så må han jo sige det, så de kan få snakket om det. Hvis hun er bange for, han tager afsted, så må hun jo sige det.

Ikke alt det der bras med at "jeg elsker dig, så højt, at jeg giver dig fri" pis.

Det er tydeligvis ikke det hun har brug for at vide, vel.[:/] Det sker kun på film.

Hvorimod ærlighed giver tryghed, så man kan føler sig fri.

Venlig hilsen

Grøn

Hejsa... elway
Dette er ikke en sviner, men den måde jeg opfatter dig på, som du beskriver tingene:

Og jeg prøver også tage højde for du er SUR, skuffet, rasende, forvirret, ked af det osv.

Du lyder lidt som typen, der gerne vil bekræftes på at fremtiden bliver som du håber, og egentlig helst vil have en garanti på at han elsker dig om 10 år også.

Du virker ikke som om du lever i nuet, men i fremtiden, og din kæreste virker som en der liver i nuet og IKKE i fremtiden. (DET PASSER JO IKKE SAMMEN)

Det virker som du presser ham for meget til at sige, hvad han tænker, og hvad han føler, og hvordan han vil være når han kommer hjem osv osv. (DONT DO THAT!) Også kan du ikke rigtig tåle de svar han kommer med

Han siger han følelser ikke er som de var i starten (og selvfølgelig er de ikke det) Men det behøver jo ikke være noget skidt. Er dine følelser præcis magen til ??
Tilgengæld, så lyder han som han svarer på ALT, og siger ALT hvad han tænker, og den med hende pige for år tilbage, DET skal man ikke sige til en som dig..!! Og jeg kan da godt forstå du bliver ked af det, men det er sgu ikke for at gøre dig ked af det han siger det, han siger bare ALT.(lyder det som)

På mig virker det som om han elsker dig, men han VED UDEMÆRKET godt, at han ikke kan være den som DU vil have han skal være..
Du virker som om du skal være i en TRYGT forhold, hvor man taler om alt, og man bekræfter hinanden ofte, og hvor der ikke er det store udsving, og en SIKKER fremtid.

Han virker som om han tager en dag af gangen, tænker ikke så meget over fremtiden, og ikke har brug for at blive bekræftet så ofte som dig.

"Selvfølgelig" prøver han at beskytte dig, når du er så hmm.. FØLSOM som du er, og han ved godt, at jeres forhold ikke bliver optimalt for dig, når du har de behov som du har.. Så han har jo ikke lyst til at miste dig, men ved at du måske ville få det "bedre" med en som er mere lig dig.. (Giver det mening ?)

Hvis du kunne SLAPPE AF !! og se hvad der sker... Både før han skal udstationeres, og mens han er væk... og når han kommer tilbage.. Så tror jeg på jer.. Hvis du kunne begrænse dit behov for bekræftelse, så mener jeg også i har en bedre chance..

OG huske så.. Lad være med at spørge ham om noget du ikke kan tåle svaret på... Du bliver bare ked af det..

Synes nu ikke der er noget at grine af ... herete
Det er dybt alvorligt, når en ung mand sendes i krig. Og ligegyldigt hvor hårdt det kan være for familie og venner og kæreste osv. så må det være DEM og ikke HAM, der skal vise overbærenhed og give ro på og en masse kærlighed til ham som skal udsendes.

Hans overskud ligger sikkert på et meget lille sted nu, så ikke urimeligt at fordre kæresten her tager sig sammen og prøver at forstå hans situation. Det har intet med ærlighed contra uærlighed at gøre. Som jeg læser historien her, er manden da ikke uærlig men - som andre påpeger herinde - sikkert bange!!

Det bør hans kæreste have forståelse for og være den, der giver ham kærlighed - og uden alle disse krav her inden hans udsendelse.

Pusser

si hvad problemet er thecaveman
Glæder mig, du ikke anbefaler hende og gå ud og finde hende en elsker, så hun kan føle sig fri.[;)]

Seriøst: Lad os sige, der er opstået en situation, hvor hun har stort behov for bekræftelse, så er anbefallingen om, at hun skal gå ud og finde en anden, sgu da ikke lige sagen, vel. Så hellere sige han ikke magter hende.

Hvis han er havnet i en situation, hvor han har brug for støtte, så er det vel ikke det hun udviser mangel på. Tværtimod skriver hun jo om drømme hun har med ham.(børn).

Kan han ikke håndtere det i sin situation, må han lære at putte ord på det, si at han ikke kan tale fremtid lige nu, i stedet for at sige, hun skal finde en anden. Hold kæft hvor det nedværdigende.

venlig hilsen

Grøn

Drop de soldater! anonym
Drop ham så han kan få mere tid til hende, han åbenbart har mere lyst til...

Og så lad være med at score flere soldater! Soldater som desværre lever et liv, der omhandler krig, lever et liv man slet ikke burde leve på denne jord...

Ham har du ikke været heldig med anonym
Det er ikke en standard reaktion,fordi han skal til Afghanistan og gøre dig opmærksom på han stadig holder øje med sin eks.

De fleste der skal af sted, har travlt med andre ting, mest sikre hende derhjemme.

Godt nok tager de deres tilværelse op til revision, men ham der har da godt nok en dårlig stil

De burde teste psyken bedre inden de sendte dem ud[:/]

Han lyder desværre lidt ligeglad med dig, siden han kommer med noget så åndsvagt som at du skal finde en anden.

Men du gør nok klogt i og tage rådet, for ham der er da ikke til meget.

Jeg har forsøgt men soldaterkæresten
uanset hvad jeg gør gør jeg åbentbart forkert.Jeg forsøgte jo ikke og snakke med ham om alt det men ville bare have vi hyggede os med tv men han begyndte selvom jeg forsøgte at stoppe ham flere gange.
Han sagde jeg ikke forstod det at være soldat, så gjorde jeg nok det der var dumt men sagde at jeg elsker ham og gerne vil støtte ham alt det jeg kan, men er svært når jeg hele tiden bliver bombet ned når jeg forsøger at forstå det han fortæller mig.
Han sagde også han ikke vidste om han ville vi var sammen mere osv så sagde jeg hvis han have brug for vi ikke var sammen så skulle han sige det for jeg vil ikke være den der bremser ham.
Han spurgte om jeg kunne forstå han skulle ud- og det kan jeg på sin vis men på den anden side hvis han er så ked af at skilles fra sine børn og har været udsendt , vil jeg jo sige han har gjort sin pligt men at han skal følge sine overbevisninger . Er det forkert af mig?
Han sagde også senre at ja han skubber mig væk fordi han ikke ønsker jeg står tilbage hvis han nu ikke kommer tilbage - men jeg synes jo et eller andet sted det er også mit valg om jeg vil vente på ham eller ikke og at det at vente er jo et tegn på jeg vil ham. Men som jeg sagde vi kan ikke love der ikke ændre noget i mellemtiden eller efter men at vi ved at vi er skiltes med gode forhold synes jeg er da det vigtigste.

Jeg har ikke haft ringet til det nummer da jeg er døv men har tænkt mig at skrive et mail- ved bare ikke helt hvordan jeg skal gøre det for jeg ved ikke engang hvor eller hvad han skal.
Nok en af mine støtste problemer er at jeg først fandt ud af det ved et tilfælde at han var soldat og det kan jeg høre ikke huer ham selvom jeg syenes jeg har forsøgt at støtte ham men ikke forstår han ikke stoler nok på mig til at han kunne fortælle mig det.

Han sagde også noget jeg ikke helt ved om passer ( dømmer ikke men igen han har ikke altid været ærlig)
han sagde at efter han har mødt mig og vi rigtig hr lært hinaden at kende har han ikke kunne koncentre sig på samme måde fordi han tænker på mig og ikke kan lade være at tjekke tlf selvom han ved jeg venter til han har tid. Jeg sagde også han er jo selv begyndt at tit skrive til mig hvorfor jeg ikke skriver hvis jeg ikke har skrevet længe. Men jeg gør det jo netop for at give ham ro og tid og ikke få ham til at føle jeg "hænger" på ham.

Jeg er ikke perfekt og det er ingen men jeg vil altid gøre hvad jeg kan for at give plads til andre.
Jeg er måske tryghedsøgende men det vidste han fra starten inden vi begyndte vore forhold.
Ved ikke hvad mere jeg kan / skal gøre.. kald mig bare dum men for pokker det er nemmre når man fortæller mig hvad det er jeg skal gøre hvis ikke man mener jeg selv gør det.
Sorry

udtalelsen om dicegirl
at finde "en anden" ville kun passe, hvis man kunne elske eller passede sammen med flest, men det er ikke just min erfaring :-)

Du har en pointe thecaveman
fandme om jeg ville blive gal, hvis jeg mens jeg var i gang med at åbne mig for en pige, fik at vide jeg bare kunne finde "en anden."[:(]

Så skulle der snakkes følelser, for hulen da.[:(]

Men tak for opbakningen fra dig.

venlig hilsen

Grøn