TV-2, set fra Odense!

TV-2, set fra Odense! babs-o-man
Har helt glemt dette indlæg (sorry)

I denne uge handlede TV2-programmet Station 2 om Odense Politi og fodboldhooligans i Odense. Der var derfor med stor interesse, at jeg som passioneret OB-fan så programmet. Men jeg blev noget overrasket over hvad jeg så.

Selve programmets sensationshungrende spændingsopbygning og spidsvinklede behandling af politiets kamp mod alverdens ubehageligheder kan man mene om hvad man vil. Jeg mener, at det ikke fjerner problemerne, men derimod er med til at skabe dem. Men det er ikke min primære indvending.

Programmet var meget lig det program der tidligere er blevet sendt på TV2-Fyn, men med markante ændringer foretaget af TV2 selv. Udover billederne fra kampen mellem OB og FCK fra for flere år tilbage, var der nemlig fraklippet og tilføjet flere sekvenser, ligesom der var ny speak. Billederne stammer i i midlertidig ikke alene fra den omtalte pågældende kamp mod FCK, men også fra minimum endnu én kamp, nemlig dette efterårs kamp mellem OB og Brøndby den fra 24/9.

I flere omgange filmes den gruppe jeg selv er en del af, Alliancen (som i parentes bemærket er yderst fredelige) på vores vej til stadion, samtidig med at TV2 lægger et dramatisk speak henover. Jeg kan selv huske, at vi undrede os over hvorfor vi skulle filmes gennem ruden på en mandskabsvogn. Nu fandt jeg ud af hvorfor - vi skulle åbenbart optræde i et program om hooligans i Odense. Ikke alene bliver fredelige OB-fans filmet, det gør også fredelige Brøndby-fans der i programmet således ironisk nok kommer til at optræde som FCK-fans.

Sagen blev taget op af Avisen På Nettet på foranledning af forundrede Brøndby-fans og efterfølgende har TV2|Nyhederne besluttet at redigere programmet og derefter igen lægge det ud på deres online-portal Sputnik. Det sker alene af den grund, at arkiv-billeder behandles som reportage-billeder. De mener ikke selv, der er noget etisk uforsvarligt ved at vise fredelige fodboldfans sammenkædet med dramatisk speak, i et program der omhandler hooligans og politiets behandling af disse. Desuden fortæller Tv2|Nyhedernes redaktionschef Hans Peter Blicher, at det ikke er dem selv der har produceret programmet, og her bliver det for alvor absurd.

For ikke alene, er det oprindelige program produceret af TV2-Fyn, en del af TV2 - det er faktisk siden hen redigeret af TV2-Nyhederne og det er først her, at alle de forkerte billeder bliver tilføjet. De ekstra indslag der åbenbart skulle give programmet et ekstra krydderi, er således ikke nogle tilfældige arkivbilleder der er brugt i programmet. Nej, de er filmet netop med det formål, lang tid efter det oprindelige program var filmet, klippet færdigt og sendt på TV2-Fyn, og sjovt nok kort før det nye program blev vidst på Tv2.

Er det virkelig det TV2 på deres hjemmeside kalder 'Station 2s høje kvalitet', og 'Danmarks bedste kriminalmagasin? Når man i denne forbindelse ved, at lægge to og to sammen kan regne ud, at man helt bevidst har brugt billeder der er optaget i en hel anden forbindelse og viser noget helt andet end det speaket fortæller, hvor ofte finder den slags så rent faktisk sted på Tv2?

VH. babs-o-man

Det er desværre. Mjølner.
Det de fleste journalister gør, og derfor er det så forbandet vigtigt altid at sætte spørgamålstegn ved alle de imformationer vi får!.... for desværre er flertallet af alle de medieindslag vi får serveret klippet og skåret til nøjagtig det som journalisten vil have os til at opfatte, og ikke som historien oprindelig var!.

tænk over det TYRKER
næste gang du sviner perkere til for ting du læser i avisen.

NE MUTLU TURKUM DIYENE

luk røven og tag en spiller møller
http://www.gregoriusnekschot.nl/blog/