Uden vinder

Uden vinder Enfoldigheden
et samvær kogt af kød
stålsatte blikke og påtaget blød
spiller til dansen, uden fejl
rørende oven i landsbystorbyen
mere intim udenfor døren
end inde

som kæmpende kæmper
bag små bitte ruder
ligger og delvis græder
når vinden tuder
tanker og sne
hun spredte sin sten

om alle har ret
er vi uden vinder
vi gjorde hvad vi kunne
binder løse ender sammen
forklarer os selv
at vi skred med grund

men ingen gjorde hvad de kunne
kun hvad andre ville se
tomhedens tønde
er hvad vi kan nå
det regner ikke for regnbuer
i fællesskabets ørken

kun knoglerne vinder
hvide og stille
vidner om chancen
der aldrig blev brugt
vores kærlighed
er en tekst der aldrig blev trykt

slut