udenfor

udenfor jecc
Hejsa .Jeg ville høre om nogen har gode råd.
Sagen er følgende.
Har været gift i en del år med samme mand selvf.
Nu har jeg mødt en anden.Er derfor blevet separeret.
Mine voksne børn vil ikke snakke med mig mere.
Må ikke se min børnebørn.
Jo hvis jeg vil være sammen med deres far igen.Det har jeg imidlertid ikke lyst eller nerver til.
Børnene gør aalt for at skille min partner og jeg ad.Løgn er en af tingene.Afpresning er en anden.Den tredje og værste er når de ringer er det kun for at svine os til på alle måder.
Jeg er total palle alene i verden føler jeg.Det eneste menneske jeg ser og snakker med er min partner.
Jeg har altid været hønemor så derfor rammer det ekstra hårdt .Mine børn er altid blevet passet af mig .
Er måske der det er gået galt.Ved ikke mine levende råd mere.Har sommetider den største lyst til at hoppe ud fra noget rigtig højt.
Håber nogen har nogle råd eller oplevet det samme og er kommet videre.
Ps.min fraseparede mand vil hlde på mig til den bitre ende.
hilsen den ulykkelige

Sikke da nogle møjunger Veninden
Man kunne jo sige de er skidt opdraget. Hvem har lært dem at blande sig i den udstrækning i dit liv? Har det været sådan altid?

Du har kun en mulighed - lad dem passe sig selv. Anskaf en nummerviser og tag ikke telefonen, når de ringer. Koncentrer dig om at få dit nye liv på skinner, hvis de opdager du "er ligeglad" og sætter hælene i nu, så jævner det sig nok engang, men de er mere end respektløse og har du ikke vist dem konsekvensen af det tidliger, så er det vist tiden nu.

Og så lige et spørgsmål; hvorfor er det eneste menneske du ser og taler med din partner? Har du altid levet så isoleret?

der er noget ??????????????
der ikke stemmer - tænker på dit indlæg utro????? fra juni måned

Der er noger der halter Nilas
Jeg hælder også lidt til "???'s" kommentar ovenover.
Hvis du i en periode har været din mand utro (forekommer ofte, fornemmer jeg af debatten her), så føler ungerne sig sikkert trådt på,- på deres fars vegne, det kan jeg egentlig godt forstå, hvis det altså forholder sig sådan.
De kan jo se at deres far er ked af det og at han er blevet røvrendt noget så grusomt, det vækker selvsagt deres medfølelse og Guskelov da for det, du ville sikkert ha' haft stor forståelse for det hvis situationen havde være omvendt - at det var dig, der var blevet holdt for nar.
I den situation kan man ikke "være hønemor" og regne med at afkommet føler at du har en del stående på "sympatikontoen", hvis man kan udtrykke det sådan.
Alt andet lige, så er blod tykkere end vand, så sandsynligheden for at såret heles med tiden er da bestemt til stede, det må du jo håbe på.

Du her fat i den forkerte ende Veninden
fis om på profilsiden og find ud af hvad der foregår inden du kommenterer.

Du har ret Veninden
Der er noget der slet ikke stemmer - tjekkede lige profilen

misforståelser jecc
Vil lige rette nogle misforståelser her.
Kan godt forstå i reagere på mit indlæg.
Men altzå vi har været separeret i 16 mdr. nu.Han vil holde på mig til han ikke kan mere.
På et tidapunkt var det hele faldet nogenlunde på plads.
Der skete bare noget ,ingen selv er herre over.Så startede hele balladen forfra.
jeg hader utroskab derfor var det mig der ville separeres da det var mig der fandt en anden.
Du spørger veninden om hvorfor jeg er alene i verden.
Har måttet skibbe alle fælles venner .Har ikke haft helbred til at etapelere nye venskaber.Nok heller ikke haft modet.
Min eksmand arbejdede meget .Var kun hjemme og spise og sove.Så det har altid været mig der måtte tage bestemmelserne omkring børnene.Var også altid mig der tog til møderne på skolen.Børnene forgudede deres far når de endelig så ham.Han har jo aldrig skullet være den der skældte ud.
De ser stadig på deres far som et ophøjet væsen.
Jo jeg har været et meget isoleret væsen langt ude på landet .
Håber det hjalp lidt på det jeg har skrevet tidligere.

Om 8 måneder kan du blive skilt Kuglrammen
uanset hvad.

Du er da nødt til at gøre noget ved din ensomhed. Dukkedrengen kan ikke dække alle dine behov for selskab, hvor gerne han end ville.

Herinde har der flere gange været et tilbud om at lave en "venindekæde" hvorfor hulen tager man ikke mod sådan et tilbud? Hvorfor gør du ikke?

tja hvorfor. jecc
hvorfor jeg ikke tager i mod tilbudet.
Efter diverse slemme sygdomme er det lidt svært at få kræfter til andet end bare at få dagen til at fungere.
Men helt sikkert på lidt længere sigt vil jeg da finde venner igen.
Hvad angår dukkedrengen. Har han nok selv at tænke på.Nej han skal og kan ikke dække mine behov .Endskønt han kan snakke som et vandfald og ved noget om alt.

overhovedet ikke Nilas
Jeg skal ikke om på nogen profilside, jeg forholder mig præcis til hvad jecc fortæller i sit indlæg og prøver ligesom at se en mulig forklaring på hendes problem.
Jeg kan skrive indlægget - som iøvrigt er til jecc og ikke til dig - men jeg kan ikke forstå det for dig, det må du selv klare ikk'?