uopfordret ansøgning via E-Mail

uopfordret ansøgning via E-Mail dendumme
jeg skal til at søge job og vil derfor skrive en ansøgning..

men jeg har overvejet at sende den via E-mail...

hvad synes i om det..

er det dumt at sende det via E-mail..

eller mener i jeg skal sende det med post

........... anonym
I mange ansøgninger står der, at man kan sende ansøgningen på e-mail.
Er det en uopfordret ansøgning, ville jeg også sende den på e-mail. Det sender også et signal om, at du kan bruge en computer.
Men der er også den mulighed, at du selv tager hen i firmaet og afleverer ansøgningen.
Når jeg har ansat folk, har det været et stort plus, at jeg lige har set personen, der søger jobbet.

Grib knoglen først aman72
Hvis det er en uopfordret ansøgning til et større firma, så kan jeg klart anbefale dig IKKE at sende den som email til firmaets HR-afdeling. Ganske enkelt fordi store danske virksomheder somregel har en HR-person til at lægge hundredevis af sådanne uopfordringer i arkivet, det gør hun somregel til bevidstløshed og tager slet ikke notits af det, bortset fra at vedkommende bliver lagt ind i virksomhedens "emnebank" hvor ansøgningen så kan ligge og samle støv. Der skal du nok hurtigt blive glemt!

Derimod vil jeg anbefale dig følgende: GRIB KNOGLEN og RING til virksomheden, få fat i en medarbejder, der ved noget om det område du interesserer dig for - kom i tale med en, og bed evt. om at komme i tale med vedkommendes chef. Gør dig helt klart, hvad samtalen skal gå ud på, hvad du vil få ud af den og hvad du kan tilbyde ham og virksomheden.

Derefter er det ikke så væsentligt om du sender pr. alm brev eller email direkte til chefen - hvis du har talt din sag varm og "talt dig ind i huset", er det nok ret sikkert at vedkommende chef gerne vil have en personlig mail fra dig hurtigt.

Ja, det kræver fodarbejde, men sådan er det med næsten alt her i livet: det skal være hårdt, før det er godt.

Al held og lykke med ansøgningen :-)

Fysisk tilstedeværelse ikke meget værd aman72
Jeg er ikke sikker på at det gælder for alle stillinger, at det vil være besværet værd at troppe op rent fysisk. Somregel når man ikke længere end til receptionen, da vedkommende chef eller medarbejder meget ofte vil føle sig meget mere forstyrret af et pludseligt eksternt møde. Med mindre vi snakker om mindre virksomheder, hvor man alligevel er over det hele.

Men nu kan jeg så forstå du selv er arbejdsgiver og måske har ansat folk på den måde? Jeg skriver det blot fordi jeg selv har afprøvet denne metode uden held - vedkommende har altid haft travlt med møde eller travlt med arbejde, en medarbejder lader sig lettere afbryde i arbejdet af et telefonopkald, hvor han/hun selv vælger hvor længe samtalen skal være, end et fysisk møde, hvor man ofte føler sig forpligtet til at sætte mere tid af til gæsten. Det er blot min erfaring, både fra den ene og den anden side af bordet...

Desuden aman72
Så er den metode heller ikke optimal, hvis man søger jobs i den anden ende af landet og søger flere jobs om dagen. Så kan man langt bedre styre og organisere sin jobsøgning fra centralt hold på hjemmefronten.

Som jeg nævnte i et andet indlæg er det vigtigt at lægge en strategi, hvis man vil kontakte en virksomhed - her er det en god ide at have lavet en "drejebog" for et evt. møde, den drejebog er nemmere at overholde i en telefon end ved et fysisk møde hvor mange forstyrrende elementer kan komme ind.

Men ok, hvis jeg var direkte arbejdsgiver - og havde tiden og overskudet i hverdagen på min arbejdsplads og stod og manglede en medarbejder - ja så ville jeg da også gerne have et rent fysisk førstehåndsindtryk af mulige emner, den tankegang kan jeg godt følge dig i. Sådan har jeg bare ikke oplevet at verden hænger sammen ude på de danske arbejdspladser, hvor man somregel arbejder under konstant pres.

Hej dendumme cassiopaya
Absolut nej!!!! Det syntes jeg er latterligt og meget upersonligt, at sende en e - mail

Nej send du bare en rigtig fin ansøgning, eller mød op på stedet, for at vise dit kønne ansigt.

Det andet virke lidt doven, efter min mening.

mange tak dendumme
mange til jer allesammen

Ikke noget rigtig svar fisk45
Hej dendumme

Lige meget hvad alle andre siger, så kan man ikke sige at den ene måde er mere rigtig eller giver dig større chance for at komme til en samtale.

Hvad er det fx for et job du søger, og ved hvilken virksomhed? Det kan have stor betydning for hvilke løsning du skal vælge.
Hvis du kan sige lidt mere om det, så er det lidt nemmere at give dig et svar, som du måske kan bruge til noget.

vh
Fisk45
Find rundt i junglen af vikarbureauer og jobsites på http://www.jobfisk.dk/