vægttab efter sultekur

vægttab efter sultekur skp
Efter flere år som lettere overvægtig har jeg lynhurtigt tabt de overflødige kg (og lidt mere) - ikke efter slankekur, men p.gr.a. så mange personlige problemer at jeg simpelthen glemte at spise. Først da folk troede jeg led af anorexi vågnede jeg op og fandt ud af jeg jo faktisk sultede mig selv på samme måde. Så jeg måtte til at tvinge mig selv til at spise - selv om jeg ikke følte sult. Jeg måtte til at se på uret og huske på at spise på bestemte tidspunkter. Problemet er nu at jeg tager meget hurtigt på igen..... Og jeg vil jo nødig have min overvægt tilbage - men gerne blive på normalvægten som jeg nu er på. Er der nogen der har erfaring med dette??

Ikke så svært wik
Se mit svar til "moton for 125 kg"... der er også hjælp til at "vedligeholde" ( "vægtkonsulenterne"), og jeg får ikke procenter, men har set, at det virker.

Har prøvet det Charlotte
Jeg har selv prøvet at tabe et par kilo pga kærestesorg og deraf manglende sult. Mit bedste råd til dig er at du skal røre dig en masse. Det behøver ikke være decideret motion men alt fysisk aktivitet er god. Desværre er det sådan at når man taber sig på den måde du har gjort går ens forbrænding ned og den kan være svær at få op igen. Nu ved jeg jo ikke hvor meget du vejede for meget, men tænk over hvad du spiser og hold dig aktiv.
Håber det går.

tak for dit svar skp
Jeg har nu kigget på de danske vægtkonsulenters side og det er altså ikke lige noget for mig. Jeg er ikke i tvivl om det virker, men sådan noget med medlemskab og kontrolvejning og undervisning har jeg slet ikke tålmodighed (eller lyst) til.

Kender det! Anonym
Hej skp
Jeg kender selv problemet! bare at jeg selv ik var overvægtig. der kom bare en masse problemer der gjorde at jeg fuldstændig glemte og spise og jo mindre jeg spiste des mere vant til det blev jeg altså at jeg ingen mad sku ha for vænnede mig selv til ik og være sulten hvis man kan sige det sådan! ska stadig huske på en gang imellem ik og glemme det! fordi min familie begyndte og bli bange for hva der skete fordi jeg er meget lille af min alder og ik vejede særlig meget i forvejen men så endte med og tabe mig 9 kg på et par uger!

Jeg prøver..... skp
Jeg tror du har ret - jeg bør nok begynde at motionere noget mere. Jeg vejede vel 10-15 kg for meget og tabte det hele på en måneds tid. Derefter tabte jeg mig yderligere, så til sidst syntes jeg selv jeg var for tynd. Jeg lignede et dødningehovede med udstående tænder, fordi der ingen kinder var tilbage.... Nu har jeg så taget på, så jeg er på min normalvægt - men jeg er bare bange for vægten vil blive ved med at stige - netop fordi det er forbrændingen jeg har sat ned ved at sulte mig så meget. Og desværre er det som om jeg stadig tager en "sultedag" ind imellem, når jeg føler jeg er ved at blive for tyk til mit (nye) tøj.

smadrede muskler!! Lott
Kære Skp.

Jeg har studeret noget i disse ting da jeg selv har været temmeligt overvægtig i hele mit liv.
Det, der er sket mens du sultede din krop er, at du har tabt væske, fedt og muskelmasse. Nu da du begynder at spise igen er dit stofskifte lidt ude af kurs og ikke så effektivt. Din muskelmasse gendannes kun ved at indtage proteiner - have et dagligt korrekt tilskud af vitaminer og mineraler og/eller med motion. Det vil sige, at din krop, som skal bruge din muskelmasse til at forbrænde det kalorieindtag du nu har da du igen spiser, har lidt mindre muskler at bruge af til det formål.
Et godt råd er, at få rigelig protein i kosten eller endda tage et tilskud - soya er den kilde til protein der ligger nærmest kroppens egen. Men se dig for, da der snydes meget med genmodificerede produkter på markedet...
Om du skulle have lyst til at vide mere eller tale med mig, vil jeg meget gerne det. Jeg er ernæringskonsulent i dagligdagen og har selv prøvet at tabe mig 26 kg på 5 måneder og de er ved at spise fornuftigt og vedligeholdelse af kroppens eget forsvar, ikke kommet tilbage igen.

Min e-mailadresse: Lott68-2@sol.dk

Du er altid velkommen. Også om du bare har lyst til at snakke og få moralsk støtte.

Venligst Lott

Hej skp
Tak for dit svar. Det lyder interessant, men jeg forstår vist ikke helt..... skal man spise protein ELLER dyrke motion??? Jeg ved godt stofskiftet må tage skade når man sulter sig selv - som jeg jo ubevidst har gjort. Og derfor føler jeg, at jeg tager på i dobbelt-fart nu hvor jeg kun spiser lidt... Desuden spiser jeg nok for usundt - alt for meget slik og kaffe. Jeg er ikke sulten om morgenen, så derfor bliver det tit kun til kaffe til langt op ad dagen - nogle gange helt hen til aftensmaden. Problemet er nok "bare" at tage sig sammen.......