Var det mig eller veninden?

Var det mig eller veninden? Bleg
Med tanker fra dette indlæg:

http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=360&posting=1270233

I lang tid gik jeg og troede, at min veninde, var svag, eller havde brug for mere end andre.
Hun havde brug for penge, omsorg, et spark i røven, støtte, kærlighed osv. Jeg tilbød det meste, for jeg troede eller mente, at jeg havde overskuddet.

Desværre kunne jeg ikke forvente det gensidige, da hun jo ikke havde ressourcerne og de ressourcer der måtte være, brugte hun ikke på mig, hvilket jeg fandt en accept i, da jeg mente at overskuddet ville komme, hvis hun blev glad, af de ting hun foretog sig.

Men efter at kigge tilbage er jeg nu i tvivl om hvem der reelt var den svageste?

Mig der gav og ydede forståelse, jo flere (afslag) mindre af hendes ressourcer jeg fik, jo mere gav jeg – eller hende, der formåede at få det på hendes måde? Hvis jeg kan skrive det sådan??

Håber du forstår det komblekse, uden at svare retur, at det, at være svag er vi alle i perioder og i den dur.

Andre er meget velkommen til at give deres besyv med.

Er det en konkurrence? Hvadkadubrudettil?
Hvor det gælder om at være den stærke? Hvad nu hvis I begge 2 er lige svage? Hvorfor SKAL den ene absolut være svagere end den anden?

Træls at du ikke har forstået Bleg
det komplekse, eftersom du er den eneste der har svaret......

svar fra Solveig Ellingsen q-liv
Kære Bleg[f]

Jeg husker dig godt. Du var den første der skrev her i brevkassen[:)] Som kommentar til din sidste bemærkning om, hvordan du gerne vil have dit svar fra mig formuleret, kan jeg kun sige, at jeg ikke går på kompromis med mine svar. Hverken her eller i min praksis. Det er slet ikke min stil. Når mennesker søger råd/vejledning, så er det fordi de er kørt fast. Så hjælper det intet, at jeg fortsætter ud af den blinde vej.

Jeg vil gerne give dig mit bud på, hvad der sker hos dig. Jeg tror dit ego driller dig. På en eller anden måde, så er det alt om at gøre for dit ego, at der bliver placeret et ansvar, hvilket i øvrigt er meget menneskeligt. Men tingene er som oftest ikke så simple, men langt mere komplekse, som du også selv er inde på.

For at den historie du nævner skal kunne lade sig gøre, så skal der være en der kræver noget (verbalt/nonverbalt) og en der giver. Eller der skal være en der giver( uden at modtageren har bedt om det) og der skal være en der modtager. Altså, der sker en interaktion mellem 2 mennesker. Det ene kan ikke lade sig gøre uden den andet, for så ville der ganske enkelt ikke have været nogen tiltrækning.

Jeg ved ikke om det er dig der har givet mere end din veninde har bedt om eller om hun har krævet og du har givet, og dermed endt med at lade dine grænser overskride. Men jeg tror det vil gavne dig at trække din historie en tak højere op. Lige nu sidder du fast i navlen og egoet kører rundt med dig. For at slippe fri, skal du se det hele i helikopter-perspektiv. Her kan egoet nemlig ikke følge med.

Alle vores handlinger kan i sidste ende føres tilbage til behovet for at høre til, være accepteret og elsket. Når vi giver noget til andre, så er der som oftest et egoistisk motiv bag. Vi er bare ikke bevidste om det. Enten giver vi, fordi vi gerne vil fremstå på en bestemt måde. Imagepleje, kan man kalde det. Andre gange giver vi, fordi vi ønsker at føle, at vi er elsket, u-undværlige, har brug for anerkendelse osv.

Jeg mener, at hun var en gave til dig, for hun viste dig, at der er områder i dit liv, hvor du giver mere end du ønsker at give. Hvad er årsagen mon til det? Kan det skyldes, at du gerne vil fremstå på en bestemt måde? Er svaghed noget af det værste du ved? Ønskede du bare at føle dig som en del af et fællesskab, accepteret? Eller handlede det om, at du i virkeligheden gav hende det du dybest set selv ønskede at modtage fra en anden?

Lige nu fylder hun stadig i dit liv. I har ingen kontakt, og alligevel så fortsætter du med at give hende af din tid via dine tanker. Hvis du gerne vil slippe hende mentalt, så tror jeg, at du udelukkende skal se på din egen andel i tingene og rette dit fokus der. Når vi giver andre skylden, så er vi i offerrollen. Når vi i stedet ser vores egen andel i tingene, så slipper følelsen af uretfærdighed og vi står meget stærkt.

Jeg tror det er langt mere effektfuldt, hvis du retter blikket mod, hvad det var du gerne ville have fra hende, siden du gik så meget på kompromis med dig selv? Hvad var det du gjorde eller ikke gjorde der er årsag til, at det endte sådan?

Du kan bruge denne oplevelse til at blive klogere på dig selv i stedet for at opleve den som noget der ikke skulle være sket. Der er mere powerfuld energi på at tage ansvar og bruge smertefulde oplevelser til at vokse på, end der er ved bare at benægte dem og forsøge at fortrænge dem og give andre skylden.

Måske skal du gå i et forløb, hvor du får støtte til at kigge på dig selv, så du kan få frigivet al det power der ligger ubrugt hen i dig. Jeg får en fornemmelse af, at du intellektualiserer dine følelser og det giver mig tanken om, at gaven her er, at du virkelig har evnen til at se tingene på et højt niveau. Gad vide om du – i dit daglige liv - får brugt dit intellekt på den mest hensigtsmæssige måde? Lige nu misbruger dit ego vist dit intellekt til at lave spindelvævs tanker. Måske skal du beslutte dig for at sætte noget tid af til at få fokus på dig selv, så du virkelig kan få brugt hele dit fulde potentiale[;)]

Kærlige hilsner[f]

Solveig Ellingsen

Tak for svar.. Bleg
og fordi du er til.

Jeg skal tænke over dine ord.