Velfærdsministeren vildleder jo Folketingets Socia

Velfærdsministeren vildleder jo Folketingets Socia Bent Johannesen
Til Folketingets Socialudvalg

________________________________________

28. august 2008

Velfærdsministeren svar på Spørgsmål nr. 320 den 30. april 2008 med bl.a. med hensyn til Østre Landsrets dom af 27. marts 1996 kan oplyses, at landsretterne behandlede en række sager, og at der ikke på daværende tidspunkt var særligt grundlag for at offentliggøre denne dom, som efter Ankestyrelsens vurdering var udtryk for en konkret vurdering af den enkelte

Velfærdsministeren vildleder jo Folketingets Socialudvalg for i Lov nr. 453 af 10/6 1997 om retssikkerhed og administration på det sociale område har Folketinget jo fastlagt den praksis, at en sag har principiel eller generel betydning, hvis den vedrører ændringer i retsopfattelsen! Og som ses i bemærkningerne til § 55 har en sag principiel eller generel betydning, hvis den vedrører ændringer i retsopfattelsen udtrykt af Folketingets Ombudsmand, landsretterne eller Højesteret, Som det ses er den Sociale Ankestyrelse ifølge loven forpligtet til at lave en social meddelelse hvis Ankestyrelsen bliver underkendt i bl.a. en førtidspensionssag. Noget sådant kan særligt tænkes, hvis en dom eller ombudsmandsudtalelse underkender Den Sociale Ankestyrelse fortolkning eller administrative praksis i relation til tilsvarende førtidspensionssager.

Landsret underkender jo Den Sociale Ankestyrelse administrative praksis som var at man ikke kunne få højeste førtidspension hvis man var i supplerende erhverv …
Landsrets havde jo udtryk at man er berettiget til højeste førtidspension hvis de funktioner til at udføre arbejde i hjemmet, er af så rin¬ge et omfang, også selv om man var i Supplerende erhverv. Dette er væsentlige nye retlige forhold og som det ses har ingen før 1995 og frem til 2001 fået højeste førtidspension:

Supplerende erhverv                        
Afgørelse   1995   1996   1997   1998   1999   2000   2001   sum
Afslag    256     258     316     278     125     50     30     1.313
Mellemste førtidspension    5     13     26     44     75     70     99     332
Almindelig førtidspension    1.394     1.214     1.056     807     481     441     390     5.783
Samlet    1.655     1.485     1.398     1.129     681     561     519     7.428
Heraf kvinder    1.610     1.451     1.347     1.103     665     549     509     7.234
Andel kvinder i procent   97,3   97,7   96,4   97,7   97,7   97,9   98,1   97,4
samlet antal sager   30 125   29 205   29 165   25 970   16 551   15 305   15 977   
andel   0,055   0,051   0,048   0,043   0,041   0,037   0,032   
Disse tal om Supplerende erhverv er oplyst fra Den Sociale Ankestyrelse side

Det er jo bevidst snyd, når over 7.000 kvinder ikke får mulighed for at fået deres sager genoptaget som de har krav på, og som man kan se i FOU nr. 03.357 hvor ombudsmanden Bl.a. udtalte Der er ingen tvivl om at en borger der har fået sin sag afgjort efter den underkendte praksis kan forlange sin sag genoptaget. Spørgsmålet er også behandlet flere steder i den juridiske litteratur, således bl.a. i Bent Christensen, Forvaltningsret, prøvelse (1994), s. 220ff, og Karsten Loiborg mfl., Forvaltningsret (1994), s. 611ff. Af sidstnævnte fremgår bl.a. følgende:
’Ligeledes må borgeren antages at have krav på genoptagelse, hvis der (typisk efterfølgende) fremkommer væsentlige nye retlige forhold – dvs. en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft i det retsgrundlag, der forelå på tidspunktet for den oprindelige afgørelse.

Landsretsdommen underkender jo Den Sociale Ankestyrelses administrative praksis med en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft med virkning fra den 29. juni 1992. Som det kan ses i dombog fra Landsrets dom af 27. marts 1996 hvor de to dommere (Aamand og Elisiussen udtaler: at sagsøgte (Den Sociale Ankestyrelse) har vurderet, at sagsø¬geren ikke længere kan påtage sig erhvervsarbejde og de funktioner, som sagsøgeren kan udføre i hjemmet, og er af et rin¬ge omfang, og landsretterne finder sagsøgerens for¬klaring, som er i overensstemmelse med de oplysninger, som hun har afgivet i forbindelse med ansøgning om førtidspension, at måtte lægges til grund.

En af de sager, der har krav på genoptagelse er sagen om en kvinde som var i fuldt erhverv og som søgte sine sager genoptaget da hun blev bekendt med dommen fra 1996. Dette bliver NN bekendt med i 2002 gennem undertegnede. NN have krav på højeste førtidspension da de funktioner som NN kan udføre i hjemmet, var/er af så rin¬ge et omfang. NN har gennemført en række forskellige behandlinger af lidelsen leddegigt dog uden positivt resultat Samlever varetog de fleste funktioner for NN som ikke kunne/kan klare støvsugning, gulvvask, sengeredning eller vinduespudsning. Kunne ikke skrælle kartofler, vride klude, røre etc. Afgørelse fra Revaliderings- og pensionsnævnet den 02-01-1997 hvor de skriver at NN har kroniske behandlings mæssige smerter ømhed over håndled og hændernes samtlige småled er ømme. Der er fundet ømhed i anklerne ved røntgen undersøgelse, desuden fundet artrige forandringer i højre 4 tå og venstre 3 tå, samt ved blodprøver er fundet tegn på aktivitet i leddegigt. Trods den medicinske behandling har NN ikke mærket bedring i gigt sygdommen. Det vurderes at NN ikke kan klarer noget fysisk arbejde, specielt ikke arbejde med vekslende arbejde stilling.

Som det kan se er landsrets dom meget ens med Revaliderings- og pensionsnævnets vurdering at NN heller ikke kan klare noget fysisk arbejde Og da der skal sikres ensartet behandling af borgerne på det sociale område, er der derfor fra 1. april 1996 d tidspunktet, hvor NN gør gældende at være berettiget til forhøjelse af sin tilkendte førtidspension (forhøjet almindelig) til højeste førtidspension. Men pensionssagen bliver afvist af Den Sociale Ankestyrelse med begrundelse: sagen har ikke principiel eller general betydning selv om NN helt sikkert har krav på højeste førtidspension når funktionsevnen er af et så rin¬ge omfang som NN kan udføre. Endnu engang, der skal ske ensartet behandling af borgerne på det sociale område

Derfor skriver jeg til socialministeren som svarer her den 31. maj 2002:
Kære Bent Johannesen Tak for Deres brev af 11. marts 2002, som ministeren har bedt mig (navn Jane Vitu) besvare.

De henviser i Deres brev bl.a. til, at der fremgår af bemærkningerne til § 55 i forslaget til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at en sag kan have principiel eller generel betydning, hvis den vedrører æn¬dringer i retsopfattelsen udtrykt af folketingets ombudsmand, landsretterne eller Højesteret.
De giver endvidere udtryk for, at NN er berettiget til højeste før¬tidspension. De har desuden bedt ministeren om et møde.

Socialministeriet har bedt Den Sociale Ankestyrelse om en udtalelse om, hvilken betydning Østre Landsrets dom af 27. marts 1996 havde i forhold til dagældende praksis og om dommens betydning i forhold til senere afsagte domme vedrørende førtidspension.

Ankestyrelsen har svaret følgende:
"Den omtalte dom vedrørte en kvindelig ansøger, der på grund af bl.a. en ryglidelse var tilkendt mellemste førtidspension i supplerende erhverv.

Østre Landsret afsagde dom om, at Ankestyrelsen tilpligtedes at anerkende, at ansøgeren var berettiget til højeste førtidspension. Der var tale om en 2 - l dom, hvor 2 dommere fandt, at ansøgerens erhvervsevne i supplerende er¬hverv efter en samlet vurdering var nedsat til det ubetydelige, mens l dom¬mer mente, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens skøn.

Ankestyrelsen fandt, at der var tale om en meget konkret dom, som ikke havde betydning for ændring af retsopfattelsen på landsplan. Derfor blev dommen heller ikke udsendt som Social Meddelelse. En sådan meget konkret afgørelse har naturligvis betydning for den konkrete, sag men har ingen betydning for andre sager om førtidspension før eller efter dommen.

Det er jo ikke sådan så Den Sociale Ankestyrelsens skal sidde og skønne om der er tale om en meget konkret dom, som har betydning for ændring af retsopfattelsen på landsplan. Det har Folketinget jo fastlagt så det er ikke kun Velfærdsministeren som vildleder det er også Den Sociale Ankestyrelse, de vildleder også borgerne og følger ikke Folketingets fastlagte praksis. man får den opfattelse, at ankestyrelsen selv sidder og laver de regler og love som de selv ønsker at arbejde ud fra, det er jo i sidste ende ankestyrelsen der skal sikre retssikkerheden overholdes, så nytter det jo ikke noget de selv sidder og skyder loven i sænk, ved ikke at overholde de love de skal arbejde ud fra. Jeg anmoder folketingets sociale udvalg om at der over for velfærdsministeren gør gældende, at ankestyrelsen overholder de love og regler de skal arbejde ud fra og sørge for at få lagt dommen fra 1996 ud som en SM afgørelse, så de over 7.000 kvinder har mulighed for at få deres sag genoptaget som de lovmæssigt har krav på.


Mvh Bent Johannesen

Velfærdsministeren forholder sig jo overhovedet ik Bent Johannesen
Til Folketingets Socialudvalg

________________________________________


21. november 2008

Mener De i Socialudvalget at velfærdsministeren har, forholder sig til det som formand for Socialudvalget Christian H. Hansen skrives til velfærdsministeren den 1. september 2008 med at kommentere henvendelsen fra mig vedrørende retssikkerhed og administration, jf. SOU alm. del - bilag 397.

Velfærdsministeren svar den: 30. oktober 2008 "at Ankestyrelsen fandt, at der ikke på daværende tidspunkt var særligt grundlag for at offentliggøre Østre Landsrets dom af 27. marts 1996, som efter Ankestyrelsens vurdering var udtryk for en konkret vurdering af den enkelte sag. Der var derfor heller ikke grundlag for at anse dommen som udtryk for en ændret praksis. Jeg kan henholde mig til Ankestyrelsens bemærkninger."

Velfærdsministeren forholder sig jo overhovedet ikke til Lov nr. 453 af 10/6 1997 om retssikkerhed og administration som Folketinget har fastlagt den praksis, at en sag har principiel eller generel betydning, hvis den vedrører ændringer i retsopfattelsen! Og som ses i bemærkningerne til § 55så har en sag principiel eller generel betydning, hvis den vedrører ændringer i retsopfattelsen udtrykt af Folketingets Ombudsmand, landsretterne eller Højesteret.

Velfærdsministeren forholder sig mere til de udgifter det ville koste end at retssikkerhed overholdes Der bliver snakket om retssikkerhed helle tiden men hvor er retssikkerhed henne for de op imod 7000 kvinder Dette at man ikke har lagt Østre Landsrets dom af 27. marts 1996 ud som social meddelelse har haft betydning for mere end 7000 kvinder som også var i supplerende erhverv. Disse kvinder er blevet straffet fordi man ikke har fulgt lovgivningen med et beløb svarende til 1000 kr. for lidt udbetalt om mdr. samt at de ikke kan få deres arbejdsmarkeds pension idet den først udbetales ved mellemste pension. Dette er dybt forkasteligt i det Ankestyrelsen skal sørge for at retssikkerheden på det sociale område overholdes.

Den tidligere Social ministeren Henriette Kjær udtalte i sin tid, at: kvindelig arbejderforbund nu 3 F måtte have forståelse for de udgifter det ville koste ved at de 7000 kvinder fik taget deres sag op. Det ville komme til at koste 1,7 milliarder kroner hvis en ændring af de berørte sager tilbage til 1995 førte til en forhøjelse af pensionen. Det er jo uanstændigt over for disse kvinder, at man for det første ikke overholder loven, og dernæst straffer dem økonomisk når man opdager, at Ankestyrelsen har brudt loven.


Mvh
Bent Johannesen