Vi elsker, fordi han elskede os først

Vi elsker, fordi han elskede os først traellen
Kærlighed er ikke nogen ny egenskab. For hvad var grunden til at Jehova begyndte at skabe? Det var ikke den at han følte sig ensom og savnede selskab. Jehova er hel og fuldstændig i sig selv og mangler ikke noget som en anden kunne føje til. Men hans kærlighed, som er en aktiv egenskab, tilskyndede ham naturligt til at ønske at dele glæden ved livet med fornuftbegavede skabninger som kunne værdsætte livets gave. Guds enestefødte søn var Hans "skaberværks begyndelse". (Åbenbaringen 3:14) Derefter brugte Jehova ham som sin værkmester til at skabe alt andet idet han begyndte med englene. (Job 38:4, 7; Kolossenserne 1:16) Disse mægtige åndeskabninger var udrustet med forstandsevner og følelser og havde frihed til og mulighed for i kærlighed at knytte sig til andre åndeskabninger og til Jehova Gud selv. (2 Korinther 3:17) På denne måde kom de til at elske fordi de blev elsket først.

Sådan var det også med menneskene. Fra begyndelsen var Adam og Eva praktisk talt indhyllet i kærlighed. Hvor de end rettede blikket hen i deres paradisiske hjem i Eden, så de vidnesbyrd om Faderens kærlighed til dem. Læg mærke til hvad Bibelen siger: ""Jehova Gud [plantede] en have i Eden, mod øst, og der satte han mennesket som han havde dannet." (1 Mosebog 2:8) Har du nogen sinde været i en vidunderligt smuk have eller park? Hvad tiltalte dig mest? Lyset som faldt glitrende gennem træernes kroner? Blomsternes betagende farvepragt? Lyden af en rislende bæk, fuglenes sang eller de summende insekter? Træernes, frugternes og blomsternes duft? Hvad det end var, så er der ingen park i dag der kan måle sig med Edens have i skønhed. Hvorfor ikke?

Fordi haven var plantet af Jehova selv! Den må have været ubeskrivelig smuk. Hvert eneste træ var en fryd for øjet, og der var frugttræer med saftige og velsmagende frugter. Haven var stor og udstrakt; der var naturlige vandløb i den, og den var fyldt med en mangfoldighed af spændende dyr. Adam og Eva havde alt hvad de behøvede for at kunne leve lykkeligt, også et tilfredsstillende arbejde og selskab af en fuldkommen livsledsager. Jehova viste dem sin kærlighed først, og de havde al grund til at vise ham kærlighed til gengæld. Det gjorde de imidlertid ikke. I stedet for i kærlighed at adlyde deres himmelske Fader gjorde de i selviskhed oprør imod ham. (Første Mosebog kapitel 2)

Hvilken sorg for Jehova! Men forbitrede dette oprør hans hjerte? Nej! "Hans loyale hengivenhed varer evindelig," siges der i Salme 136:1. Han traf med det samme beslutning om at ville genløse de efterkommere af Adam og Eva som havde en ret indstilling. Som vi har set, indbefattede dette at han gav sin elskede søn som et genløsningsoffer - et offer der blev bragt med store omkostninger for ham selv. (1 Johannes 4:10)

Ja, Jehova har lige fra begyndelsen taget initiativet til at vise menneskene kærlighed. På utallige måder har han vist at "han elskede os først". At vise kærlighed skaber harmoni og glæde, så det er ikke mærkeligt at Jehova kaldes 'den lykkelige Gud'. (1 Timoteus 1:11)

Hav en god dag!
___________________

“Gud er kærlighed, og den der forbliver i kærligheden, forbliver i samhørighed med Gud, og Gud
forbliver i samhørighed med ham. På denne måde er kærligheden blevet gjort fuldkommen hos os, for at vi kan have frimodighed på dommens dag, for ligesom Han er, sådan er vi selv i denne verden. Der er ikke frygt i kærligheden, men den fuldkomne kærlighed driver frygten ud, for frygten virker hæmmende. Ja, den der frygter, er ikke blevet gjort fuldkommen i kærligheden. Men vi, vi elsker, fordi han elskede os først.”
(1 Johannes 4:16-19) ------------------------> http://www.watchtower.org/e/bible/index.htm