Vil du ta' bussen for et smil?

Vil du ta' bussen for et smil? Trafikanten
Kan et venligt smil og gratis internet få dig til at tage bussen i stedet for bilen?

Det mener trafikselskaberne i hvert fald kan være med til at lokke flere danskere over i busserne!

Der er da ingen tvivl om, at hvis jeg bliver mødt af et venligt smil og et større engagement, når jeg går ombord i bussen, vil min helhedsoplevelse blive en anelse bedre. Men det handler nu nok mest om, at jeg kommer sikkert frem til mit bestemmelsessted til den bestemte tid. Og om der er internetadgang eller ej er ligegyldigt for mig. Det er ikke noget, jeg vil benytte mig af.

Men hvad med at indføre fællessang i busserne? Hjulene på bussen drejer rundt, rundt, rundt... [:D] Eller stewardesser der går rundt og serverer kaffe?

Nej, hvorvidt jeg tager bussen eller bilen afhænger af, hvor ofte bussen kører, og om den kører i nærheden af der hvor jeg skal til og fra!

Men hvad mener I andre? Kunne de nye tiltag få jer til at lade bilen stå og hoppe på bussen i stedet?

God dag til alle – uanset hvordan i kommer rundt i trafikken [;)]

tro mig, i Manden1
København er der ikke mange buschaufør der smiler, nææ de viser tænder.
De starter som reel om morgen med at få en lortebus, hvor varmen ikke virker, eller døre ikke kan åbne eller lukke, den er for længe om at få bremsetryk på og inden de har fået set sig om, er de 10-15 min forsinket, år de forlader garagen.

Når de så kommer ud hvor de skal starte, begynder alle de ånsvage kunder med at brokke sig og skælde og smælde, som om chauføren har gjort det med vilje, ja hele dagen er ødelagt, så smiler nej, viser tænder ja..

flere ruter karennhv
hvis det var gratis og de kørte lidt mere fleksibelt ville jeg helt sikker ttage bussen istedet for bilen

MIN opskrift trafikanten
Jeg vil have busser der kører ofte, regelmæssigt og til tiden, men vigtigst af alt vil jeg have en billig billet. I hovedstadsområdet koster det jo helt vanvittigt meget og DET er virkelig noget der holder mig fra at tage bussen og toget.
Jo tak et venligt smil vil jeg da gerne have med på vejen[:)]

Så skulle du prøve og være afhængig anonym
af det offentlige i ST.
Det er 3 kr dyre pr zone,end i HT,og du skal være mere end heldig for at overhoved få øje på en bus.

Regelmæsige busser flaks
jeg er ligeglad med gejl som gratis internet i busser. Da det er transport der er det interesante. Jeg slapper også af når jeg sidder i bussen. Så gider jeg ikke koncetrere mig om internet. Så hellere læse en bog eller sms. Da begge ting kan afbrydes lige på et sekund.
Intet serveringspersonale, tak. Det er kunderne der skal betale det gilde.

Nye tiltag ville være regelmæsig bus, acceptabel pris, og buschauføre der ikke køre som var Lundin i halen på dem.
Af en eller anden grund gælder det om at speede op og bremse på den 70 m strækning der er mellem to lyskryds. Så ældre, børn og baggage pisker rundt i bussen.

Derfor var det lidt af et kulturshok at komme til Randers, hvor chauførene faktisk venter på at en gangbesværet har haft mulighed for at sætte sig[:)].
Det kommer jeg så til at savne når jeg kommer til at skulle flytte igen.[:$]

Gem alt det gejl med gratis internet og alt det andet pjat der koster ekstra. Der er kun en til at betale den regning. Det er kunderne.

Ikke løsningen Anonym
Jeg tror ikke internet er løsningen, dem der gider bruge internettet offentligt har nok selv anskaffet sig sådan et, tror mere det ville hjælpe med gode rabatter til faste pendlere, de få gange jeg kommer til at bruge en bus,hvis det sker, er det ik en vild forskel om der så gives 15 eller 20 kr.

syntes det er bedre man kan få de gode rabatter ved månedskort og klippekort.

for noget tid siden var jeg en endagstur i kbh for at opleve tivoli, og når man alligevel er afsted gør prisen i det vilde, da man jo ikke mærker det voldsomt kontra dem der bruger det ofte.

Selv kunne jeg ikke lade bilen stå til fordel for offentlige transportmidler, hvor end ejg gerne ville, førhen tog jeg altid offentlig transport og helst cyklen til de steder som kunne nås med cykel, selv arbejde dengang og havde ikke imod de 6 km hver vej, uanset regn eller slud, så længe sneen ik blev så høj den ikke kunne trækkes igennem [;)]

i dag har jeg handicapbil, og derfor nødsaget til at bruge den.

Tror at tog og bustider ville være mere effektive hvis så tranporten kom til de tider og afgik der også, kan selvfølgelig ske uheld osv, men er ofte personalet det går ud over.
oftere tider kan også være løsningen der hvor der er behov for det, og måske man istedet i de meget små byer havde noge få afgange med alm bus der hvor presset er størst og ellers finde muligheder som feks teletaxi til resten af dagen, har før set busser som kører runder med 2-3 folk i, og er dyrt at holde bussen igang for så få personer[:|]

kunne være en god ting hvis man så kunne finde en løsning som glæder både de mange underfyldte busser og de passagerer som skal med [:D]

Smilene kommer helt af sig selv hvis man selv er venlig og behandler personalet godt, men man skal også huske alle kan have en dårlig dag [;)]

men nej tror ikke internet er løsningen

Mere respekt til chauffører! Anonym
Jeg tager bussen hver dag og flere gange om dagen. Jeg synes faktisk at chauffører i København er allerede venlige og smilende nok. Men jeg synes også at det ville være nemmere for dem at smile tilbage hvis man selv kommer ind i bussen med en "goddag" (det er helt gratis!) og et smil i stedet for at bare ignorere chaufføren som det var en hund på gaden! Og nej...jeg er ikke buschauffør men bare en passager der alt for tit ser mange passagerer der prøver at snyde med billeten og tror at bussen er deres personlig taxa og chaufføren får løn for at tåle deres uforskammet opførsel. Forlanger du et smil når du tager bussen så lad dine frustrationer derhjemme, chaufføren er uskyldig!

Jeg bor i et yderområde carmenfreya
og der er det ikke nemt med det offentlige, alt efter hvor man skal hen selvfølgelig.

Men som andre er inde på, så tror jeg det mere handler om mere flexibilitet, kortere ventetid mellem bus og tog ( som f.eks metroen som kører kontinuerligt ) og ikke som den ene rute her hvor jeg bor, der kun kører hver anden time + at jeg så skal skifte 1 - 2 gange.

Med hensyn til prisen, så har jeg såmænd ikke noget imod at betale det en billet reelt koster hvis bare det fungerer( det koster med garanti mere end det forbrugeren giver nu, da der er div. tilskud fra staten )

Og så skulle det være forbudt med ståpladser i busserne. Det giver absolut ingen mening at man må tage dobbelt så mange passagerer med, som der er sæder til, når man samtidig har påbudt ved lov at man skal have sele på i privat biler samt i turrist busser hvor jeg mener at sele er blevet lov ihvertfald i sovebusser.

Hvis det fungerede så tror jeg smilet kommer af sig selv [:)]

Men internet og al anden unødig service mener jeg ikke er løsningen. Ikke på de korte ruter. Måske hvis det var en rute der kørte direkte fra A - B på en strækning på 50 km og derover. For mit vedkommende ville det betyde en godt 100 km. rute Der ville det give mening med internet, og måske mulighed for kaffe/te. Evt bare fra en automat som man kunne trække det i, inden man satte sig.

Kærlig hilsen
Carmen

Nej Taxachauffør
Min cykel er billigere end det offentlige, og man kan ikke ligefrem side i myldretiden på nettet.

Tror når priserne falder, at jeg vil hoppe på en bus