vil han mig ? -eller bliver jeg holdt for nar ?

vil han mig ? -eller bliver jeg holdt for nar ? den 30 årige
Jeg er lige blevet 30, min elskede kæreste gennem det sidste halvandet år er 33. Jeg har et brændende ønske om at vi flytter sammen og får børn. Men når vi (jeg) snakker om det lukker han i som en østers og siger samme remse hver gang: "jeg er ikke klar endnu, jeg kan ikke sige hvornår jeg bliver det, og vil ikke snakke om det" Sådan har det været det sidste halve år, og jeg er helt ødelagt af frustrationer.
Er jeg helt galt på den eller betyder det at han vil bevare sin selvstændighed og følelsen af at være singel ? Stiller man stolen for døren ? Hvad kan jeg gøre ?

Et par bud på hvad du kan gøre... mng
Hej,

De andre svar var lidt underlige, så jeg ville lige give mit bud.

Jeg kan godt forstå hvis du synes at det er ved at være tid til at få børn, jeg synes selv at ca 30 er en meget passende alder. Jeg mener at din kæreste ikke kan være bekendt ikke at ville tale om det - det betyder tydeligvis meget for dig.

Hvad der er hans grund kan jeg jo ikke vide, men hvis han er 33 bør han nok have en rimelig god ide om hvorvidt han overhovedet vil have børn -ellers skylder han dig at tage stilling til det.

Når han siger at han 'ikke er klar endnu' antyder han jo dermed at det bliver han på et eller andet tidspunkt. Hvis han ikke kan tage stilling til hvornår det sker, bør du måske gøre op med dig selv hvor længe du kan holde ud at vente endnu - og selvfølgelig fortælle ham det. Om du skal stille ham stolen for døren må afhænge af om du kan leve uden at få børn. Hvis du ikke kan det er spørgsmålet jo reduceret til hvornår du skal stille ham stolen for døren.

Selv er jeg M/24 (bare for at sige hvor lidt/meget du bør tro på mig :), og tror ikke jeg kunne tænke mig at få børn (men har den holdning at det er man to om at beslutte)- jeg kan derfor godt sætte mig ind i hvis han ikke kunne tænke sig at få børn. Derudover ville jeg umiddelbart sige at det var lidt tidligt når forholdet har varet 1½ år, men det er nok meget individuelt.

Sidst spørger du om han vil bevare sin selvstændighed. Det kan være én grund, men derudover kommer hele ens liv til at handle om børnene når først de er der - (har set det da min søster har fik børn). Det er derfor nok også et spørgsmål om hvorvidt man synes man har nået det man ville nå mens man havde mulighed for det. Prøv evt. at spørge ham hvad han kunne forestille sig der skulle ske før han var klar til at få børn.

Så se at få ham i tale om det. Forklar ham hvor vigtigt det er for dig. Hvis han er ligeglad tror ikke at manglen på børn er jeres største problem. (nu har jeg jo kun hørt det fra din side, så jeg bygger ovenstående kommentarer på at "jeg er ikke klar endnu, jeg kan ikke sige hvornår jeg bliver det, og vil ikke snakke om det" er stort set hele omfanget af jeres samtale om emnet.)

er i samme situation som dig ! den forvirrede
Hej ! jeg er en ung kvinde på 33 år, der har kendt min kæreste i 1½ år. Jeg har også et stort ønske om at få børn, blive gift, leve sammen, men når jeg bringer det på bane for min kæreste, så siger han nogenlunde det samme... at han ikke er klar endnu... og så er der også lige det, at jeg ikke har job pt. - og han siger vi kan tale om det når jeg har fundet et...
tja, det er svært - men man ska jo gøre op med sig selv om man vil "stille stolen for døren" eller om man kan vente til forholdene er mere rolige... jeg kan godt sætte mig ind i at jobbet også betyder noget, for jeg er helt rundt på gulvet og mit humør er meget svingende pt., men det er da også meningen at man skal støtte hinanden i alle situationer, ik ?!
jeg synes også at du skal bede din kæreste om at finde ud af hvorfor han ikke er parat og om han har lyst til at få børn overhovedet. Derfra skal du så vurdere om du skal se dig om efter en anden - for husk på - vi har kun dette ene liv - så brug det med omtanke !
Mange tanker, den forvirrede

jeg tror vi skal droppe dem..... Anonym
Jeg har tænkt over det hele, og hvis de virkelig har så svært ved at tage en beslutning med os, er det ikke dem vi skal være sammen med. At vi finder os i at blive holdt hen...... vi er ikke det vær. Næh der findes bedre veje for os, og kærester det vil kunne tage en beslutning med os. At skulle vente på at sin kæreste bliver klar.... nej den det egentlig går ud over er os da det er os der skal vente og de får det lige som de vil ha´det!

Den 30´årige.....