Vil holde mop med at ryge - hvordan?

Vil holde mop med at ryge - hvordan? Stine
I det nye år vil jeg altså holde op med at ryge - har prøvet så mange gange uden held. Er der nogen der har nogen gode råd til hvad der virkelig duer?
Jeg har prøvet plastre og tyggegummi, men det har ikke hjulpet andet end at være hundedyrt.


viljen gør det! ex-rygeren
hej Stine!

Du skal gøre op med dig selv, om du vitterlig vil holde op med at ryge. Find ud af hvad der er det gode ved at stoppe, vær samtidig bevidst om, at der vil være "hyggestunder" som vil blive svære; Den første smøg om dagen, den efter maden, den når du kører bil og hører musik osv...
Ved de kritiske tidspunkter skal du "aktivere" dig selv, helst noget du finder behageligt - tage et karbad, gå en tur ved vandet osv... Sørg for at fortælle det til få mennesker, men nogen som du ved vil støtte dig!
I løbet af 4-5 dage vil du kunne smage og dufte meget mere end du kan nu, og det kan jo være dit første "mål"!!
Læg de penge til side som ville være gået op i røg, hurtigt vil du have til en god ferie eller en masse fedt tøj...
tag en "kold turker" dvs. ingen hjælpemidler, du vil meget hurtigt kunne mærke du får det bedre!
Håber du kan bruge disse råd - husk det er din vilje der skal bære dig igennem!!!




Røg Jens
Hej Stine

Det er svært at holde op, og min vilje var ikke stor nok. Jeg gik til min læge, og fik noget der hedder Zyban, og fordelen er, at man skal ryge, når man starter på dem. de koster ca. 1000 kr. så det er et sats, men det virkede for mig. Nu er jeg exryger, men savner af og til en smøg, men det klarer et stykke chokolade.

Alle de penge der er sparet, bliver så brugt til andre ting, men ihh hvor er det dejligt, at jeg aldrig mere skal tømme askebægre.

Held og lykke med det, Hilsen Jens

easy way metoden dorthe
Hej Stine!
En englænder ved navn Allen Carr har udviklet en metode han kalder EasyWay! Han har skrevet en bog, som jeg virkelig kan anbefale. Den hedder: Endelig ikke-ryger - den nemme vej til rygestop! Den koster ca. 200 kr. og er alle pengene værd. Han går ikke ind for at man skal bruge nikotinplastere ell. lign. da det er nikotinen, der gør én afhængig. Samtidig siger han fra start af, at det er nemt at holde op med at ryge. Det er svært at forklare hvorfor hans metode er så god. Jeg kan blot sige, at jeg i 15 år har været storryger, har aldrig haft speciel lyst til at holde op med at ryge, men begyndte at snakke med folk, der ligesom jeg havde røget meget, men nu var holdt op. Fanden tog ved mig, og jeg sagde til mig selv, at hvis de kunne, så kunne jeg også!!! Så jeg gik i et stykke tid, røg masser af cigaretter og gjorde mig klart, at det var på lånt tid, at snart ville jeg være ikke-ryger. Så læste jeg bogen (du skal ryge mens du læser den), og da jeg var færdig med bogen slukkede jeg smøgen, smed de sidste cigaretter ud og har ikke røget siden! Det er 3 måneder siden, og jeg har overhovedet ikke lyst til en smøg!
Jeg tror det allersværeste for mig var at overstå de første 5 dage med hårde, fysiske abstinenser...når de er overstået har du jo samtidig fået nikotinen ud af din krop, så fra da af drejer det sig bare om at lade være, og følger man Allen Carr's metode er det overhovedet ikke noget problem - det kan være let at holde op med at ryge!!!
Held og lykke med det!

Hjælpt til at holde op: offentliggør det på nytaarsforsaet.dk Søren
Hej
Hvis du eller andre har problemer med at overholde et nytårsforsæt, f.eks. rygestop, vægtab ønske om mere motion eller andet, er den bedste ide jeg kan give at offentliggøre det på hjemmesiden: www.nytaarsforsaet.dk.

Så kan alle se det, og du lægger dermed et offentligt pres på dig selv. Se det hjælper.

vh
Søren

det sværeste for mig! Vædderkvinden
Det sværeste for mig er at undgå morgensmøgen. Kan jeg undvære den, kan jeg undvære at ryge hele dagen.

Jeg tager ind imellem en dag uden røg, og det sværeste er de første to timer.

Og så gælder det vidst om at fravænne sig vanen med en smøg i hånden.

At nøjes med at ryge, når kroppen virkelig hungrer efter en smøg og samtidig mærke hvordan røgen virker på dig, hvordan den trækker ned i lungerne, hvordan den bliver pustet ud osv.

Det var nogle råd jeg engang fik. Den med morgensmøgen virker, men . ja, jeg er jo altså ikke holdt endnu.

prøv.. hfann
jeg læste allen carr endelig ikke ryger og det hjalp..har gået til rygestop flere steder,akkup,healing osv uden held!jeg gjorde det at jeg ventede m at ryge så længe jeg kunne,kl.blev 14.00 og så tog jeg nogle ordentlige hiv og blev vildt skæv og dårlig!så lagde jeg cig væk,ikke ud,jeg må inde i mit hoved ryge til hver en tid men efter snart 2 uger har jeg ikke lyst til at ødelægge det.tror ikke på nikotinpl osv.det udsætter bare pinen.tro mig,det er ikke svært,sig det til dig selv..at det er da nemt og så bliver det nemmere end at gå rundt og sige guud hvor er det svært!hvis jeg ka så ka du også!!!!!!

rygning ????
hey e en pige på 13 år som er ved at lave en søgning om rygning så jeg vil spørge om du ikke vil svar eller give mig råd til at hjælpe flok til at stope med at ryger

Jeg tidlige ryger zenta4
.......... hvor er jeg stolt af mig selv, jeg har brugt plaster, og det har hjulpet mig.... af og til glemte jeg at tage plaster på og så var det jo det............ men NU er jeg helt røgfri.... hver den 1. i måneden belønner jeg mig selv ved at gå i "netbanken og købe mig en aktie"........ så går nogle af de opsparede penge til et godt formål.............

Køb dig evt. en plastic-cigaret på apoteket - 10,- kr. - det hjalp mig, især i situationer med et glas rødvin til god mad mv. ....... i starten griner familien, venner m.v. men det hjalp altså mig.......... men...... du skal altså være motiveret for at holde op....... held og lykke..