vil Quitte smøgen. MEN!

vil Quitte smøgen. MEN! paladinbee
Eks.: "Jeg ved, at jeg er dum, når jeg tager denne cigaret, men...", "Jeg ved godt, at jeg narrer mig selv, men..." eller
"Jeg ved, at jeg kæmper med mig selv, og at jeg forsøger at snyde mig selv og saboterer mit rygestop, og jeg indrømmer det. Men på den anden side; hvad kan lille, dumme mig stille op mod naturlovene? Jeg kan jo ikke gøre for, at lysten er stærkere end fornuften".

Problemet er her det samme som ved "tvivlen på dig selv". Dine tanker baner vejen for tilbagefald, hvis du ikke griber ind. Dette er måske den mest sofistikerede saboteringsteknik af dem alle. Du indrømmer nemlig åbent, at dette er en sabotering af din beslutning om at holde op med at ryge. Det er fortsat "jeg-vil-ryge-ønsket", som giver sig til kende på denne måde. Og det er dit voksne ansvarlige jeg, som må gennemskue dette trick og beslutte, om du vil tage det fulde ansvar for, at du giver efter for den saboterende del.