vil så gerne have en kæreste...

vil så gerne have en kæreste... kinanina
hej, jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre. jeg er 33, alle mine veninder er gifte/i forhold og har for det meste også børn. Jeg har været single i flere år efter bruddet med min sidste kæreste som jeg valgte at gå fra - han var ubehagelig og nærig, både med penge og kærlighed.
Jeg føler selv at jeg ville have meget at tilbyde en mand - jeg er køn, sød, sjov, kærlig osv. Med andre ord: en af dem som ingen kan fatte er alene! Men det er jeg, og jeg er SÅ træt af det. Træt af at være den ene single til par-middage, træt af at gå til mine veninders børns fødselsdage, træt af at gå til bryllupper uden at have en at tage med - alle andre bliver inviteret i par, jeg bliver inviteret alene, for jeg har jo ikke nogen kæreste.
På nogen måder har jeg et dejligt rigt liv - jeg har gode venner og veninder som jeg holder utroligt meget af, går ud flere gange om ugen, dyrker mine hobbies uden at der er nogen der brokker sig. Men efter et par år eller tre med al den frihed... tja, det hænger mig langt ud af halsen! Vil også have en at sove i arm med, en at snakke om dagens små begivenheder med, en at tage på lang weekend sammen med. En at høre sammen med. Og på længere sigt vil jeg jo gerne bo sammen med en, have børn, lægge planer for en fælles fremtid. Jeg er ikke desperat efter at blive gravid - men ved godt at uret tikker lidt hurtigere for hvert år. Jeg er heller ikke så ivrig efter en kæreste at jeg vil lade mig nøje med den næstbedste - han skal være dejlig og et godt menneske (de andre ting som status, uddannelse og udseende ser jeg til gengæld ret stort på; han skal først og fremmest være rar og morsom.)
Jeg har da haft et par mænd inde på livet i de knap tre år jeg har været single, men ingen af dem har været til mere end en kort affærer.
Aner ikke hvad jeg vil med det her indlæg, ønsker ikke medlidenhed... Har bare brug for at fortælle nogen om de her tanker, og høre om der er andre i denne situation...
Knus KinaNina

jeg tror djdaddy
nu han er der ude, det skal nok komme min ven, og ja der er jo ikke så mange tilbage i min kaliber men det går nok :)

som daddy dj siger... icarus
han skal nok være derude et sted...

måske leder du for meget og kan ikke se skoven for bare træer?

jeg skal ikke komme med nogle gode råd, har ikke selv det vilde held når det kommer til fyre.
men ved da at det man vil have kommer som regel når man venter det mindst af alt.

det er svært at lade være at lede... kinanina
De første to år jeg var single i denne omgang nød jeg det - al den frihed, ingen sur mand der skældte ud, ingen diskussioner om hvad jeg brugte min tid og penge på, ingen der fortalte mig at jeg ikke var klog eller køn nok... Men det sidste års tid har jeg følt mig alene, eller snarere ensom. Jeg ved at alle siger det sker når man mindst venter det, man møder nogen lige pludselig når man slet ikke kigger efter det, men det er svært at lade være med at lede lidt når nu jeg er så træt af at sove alene hver nat! Og tilsyneladende er der ikke nogen mænd i min aldersgruppe der er interesserede i mere end korte affærer. Jeg gør mig umage for at nyde min single tid - gør alle de ting jeg ikke ville kunne hvis jeg var bundet af mand og børn, såsom at dyrke mine egne interesser, gå ud at danse osv. Men det føles bare så tomt efterhånden. Jeg har en masse kærlighed og ingen at give det til!

jeg ved det er svært icarus
er selv ret god til at falde de forkerte...så selvom jeg ikke er så gammel synes jeg alerede kærlighed er noget opreklameret møj...heh

ej kærlighed er dejligt, så længe den er der fra begge sider, nu har jeg været så heldig at få en skøn datter, men faderen er der ikke mere.
så det meste af min kærlighed går til hende og vores hund :)

selvfølgelig vil man altid kigge, men har erfaret at så snart man har kæreste på så render alle andre fyre efter en, underlig ting, men må være se signaler man udsender.

sikke nogle kedlige fyre du kender, typisk fyre kun at ville sexe og intet fast, sådan har det så også været med de sidste 2 jeg har været forelsket i, så dem måtte jeg jo holde nallerne fra. gør ondt når man selv ved det er det man vil have, men de vil være unkarle hele deres liv...jaja...

ved ikke hvad jeg ville sige, men som tidl.skrevet må man udsende nogle signaler på en måde, ellers er fyrene bare ikke for kloge ;)
snakker du med nogle fra dine fritidsinteresser?
kunne være man skulle prøve at tage med til nogle nye fester? snakke lidt med nogle af dem fra dans du ikke allerede har stiftet bekendtskab med?
måske prøve en datingside/chat? (men pas på er en jungle, og der er mange fyre, nogle mer syge i hovedet end andre ;) )

Du er ikke alene a-z
Hvis det kan være nogen trøst - så er du ikke alene - jeg kunne ordret have skrevet præcis det samme indlæg, som du har gjort.......