Virtuelle forhold - Utroskab!

Virtuelle forhold - Utroskab! Anna
Lad mig starte med at sige, at jeg som regel respekterer andre folks meninger. Og, at jeg er velvidende om,at vi alle er forskellige individer.

Dog må jeg måbende stoppe op mange gange, når jeg bevæger mig inde på debatten om utroskab.

Kærlighed mellem to mennesker, er noget meget smukt og dyrebart. At have et andet menneskes tillid, er en stor gave at få. Derfor undrer det mig i allerhøjeste grad at se, hvordan holdningerne til utroskab efterhånden er blevet.

I rigtig mange indlæg forsvares utroskab.
Grænserne for, hvornår det er utroskab bliver rykket mere og mere.

(Indskyder lige: Véd godt, at jeg sikkert får på puklen af mange, pga. mit indlæg. Jeg ER klar over, at ikke alle er som jeg, men dette er mit indlæg, med mine meninger - uden omsvøb.)

Mange betegner ikke flirt som værende utroskab. Det er det nødvendigvis heller ikke. Men hvis man véd, at sin kæreste opfatter det som utroskab, så ER det altså utroskab at flirte. Når man véd at sin partner vil blive såret og føle det er utroskab, og når man på trods af denne viden alligevel vælger at gøre det - så er man sin partner utro.

Utroskab er mere end at kysse en anden eller dyrke sex med en anden. Det er også utroskab, hvis man ikke respekterer sin partner.

Når man ved at sin partner vil blive såret, hvis man flirtede med en anden, hvorfor så gøre det? Hvorfor er ens egne behov større? Hvorfor ER den flirt så nødvendig.

Jeg mener absolut ikke at man skal i bur, når man er i et forhold. Man skal aldrig glemme sig selv og sine behov. Aldrig glemme hvem man er, aldrig smelte sammen med partneren og blive én personlighed.

Men det er mig en gåde hvorfor nogen mener, at dét at flirte er mere vigtig, end at respektere sin partners følelser.

Men efterhånden ser mange sådan på det, at utroskab først er en realitet, når man har dyrket sex.

Plat.

Hvad med åndelig utroskab? At man deler sine inderste tanker med en total fremmed på internettet? At man udveksler kærlige mails i smug. At man først går på nettet, når kæresten ikke er i nærheden.

Og ja! Jeg ved godt, at der er forskel på "mail-venner". At nogle af dem er helt uskyldige.

Men dét at have et virtuelt forhold til en anden - det ER utroskab. At dyrke cybersex, at sende ømmme kærlighedsmalis - og måske ringe sammen i smug.

Er det fair overfor partneren? Er det fair at bruge så meget tid på en anden end sin kæreste? At dyrke cyber/tlf.sex?
Gu' er det da ej. Kun medmindre, at kæresten ved det og accepterer det.
Hvis man véd, at det vil såre sin kæreste, hvis man véd, at man kun er på nettet, når han/hun er hjemme - er der så ikke noget galt?

Desværre er der mange der er fanget i den virtuelle verden. De kan ikke skelne mellem fornuft og vanvid. De lever en stor del af deres liv foran skærmen. Og på en chat, dér lever utroskaben i allerbedste velgående.

At være utro er atvære intim med en anden. Og man kan altså være intim på mange måder. Ikke kun fysisk.

De, som er fortaler for, at cyberforhold/sex m.m ikke er utroskab, de er dem der "praktiserer" det. I hvertfal i mange af tilfældede.

At holde noget skjult for sin kæreste, noget som indeholder en 3. person, noget som partneren med sikkerhed vil blive såret over - det er respektløst.

Som jeg før skrev, så ER det vigtigt at bevare sin egen personlighed og behov. Men når de behov går ud på, at flirte med en anden eller have et virtuelt forhold, så handler man fejt overfor sin partner.

Guderne må vide hvornår grænserne for utroskab blev rykket så drastisk.

Var det mon på samme tidspunkt, som chat blev populært?

.Rettelse, Anna
Hvis man véd, at det vil såre sin kæreste,
hvis man véd, at man kun er på nettet, når han/hun er hjemme - er der så ikke noget galt?

...der skal selfølelig stå: hvis man véd, at man kun er på nettet, når han/hun IKKE er hjemme - er der så ikke noget galt?

Du har SÅ ret! solitaire
Hey Anna!

Du har ret!
Respekt er vist kodeordet, tror jeg.

Men se bare på dig selv: Jeg har ikke helt styr på antallet, men du undskylder faktisk dig selv en hel del gange i dit indlæg.
Hvorfor?

Og chat er bare en anden måde at kommunikere på. At nogle så gemmer sig i en chat er noget andet. Det er vist bare bagsiden af medaljen. Medmindre den er rund. Og fyldt med honningcreme.

Men, Du?
Lir KAN faktisk være udmærket; uanset om man er i et forhold eller ej. ;)

Virtuelle kys til dig, Smukke!

Helt enig! Mig...
Hej Anna.
Mere enig kan jeg ikke være.
Lige mine tanker... :-)

Mange hilsner Mig...

Lir er: Anna
Ekstremt dejlig!

Men når man er i et forhold, så bør lir være forbeholdt partneren.

Hvad med dig? Hvad nu hvis DIN partner ville blive såret, hvis du delte lidt af din opmærksomhed ud til en anden.

Ville du så stadig gøre det?

Ahrhøøøm... solitaire
Det er et tveægget sværd, ikke?

På den ene side tillid. På den anden mistillid.
Det er en balance. For det første vil jeg gerne være respektfuld samtidig med, at jeg ikke vil siddes på. Dernæst vil jeg gerne stoles på, fordi jeg er til at stole på.
Jeg kunne aldrig holde til et forhold til en jaloux person.
Men okay; jeg er også hamrende lam i låget.. Min kæreste er sin kone utro, såååehh! :)

Jeg er desværre ikke så skide "korrekt" i mit kærlighedsliv.
Men loyalitet må der være; så længe man ikke lyver er alt vel godt?

Og ved du hvad; at kærligheden er noget smukt og intimt og blabla er godt, ja. Men face it: Forelskelse er en neurose, og kærligheden en paranoid tilstand! :)

Paranoid tilstand? Anna
Så er det måske fordi du ikke har oplevet kærlighed rigtig.

Utroskab - fysisk som psykisk - er nederdrægtigt ondt.

Hvordan man frivilligt vælger at såre et menneske, som elsker og har tillid til én...........det er mig en gåde.

Jeg vil sammenligne den handling med tortur.

Ingen mennesker er så "vigtige", at de kan tillade sig at behandle andre på den måde.

Det er egoisme af værste slags.

De som ikke er enige i den påstand, må være dem som er utro.

Sørgeligt at sådanne folk selv ender med at tro, at netop DERES utroskab havde en højere mening.

utroskab pumlj
du har fuldstændig ret-men det er squ ikke let at man engang imellem vil blive forelsket i en anden person end den man har lovet evigt troskab til.Min mand og jeg har kendt hinanden i over 20,er gift på 10 år og har sammen tre børn.Men jeg har med at blive forelsket i mange flotte fyre-ikke fordi at jeg er specielt køn og slank,men der er noget ved de unge fyre som jeg tænder på og jeg kan ikke gøre for det-sidst gik det ud over min mands elev-ham er jeg bare snask forelsket i ,men jeg ved udemærket at jeg aldrig vil kunne få et forhold til ham.Han er 22 år og jeg er 37 år.Derfor kan det være meget svært at ikke være en uto.

hilsen "mullemor"

Sandhed solitaire
Det er meget svært at sige, om den ene sandhed er mere "sand" end den anden.

Du har ret, ja - men du begår lige netop her een stor fejl: Du løfter din pegefinger.
På skolelæreragtig facon. Og du tager ovenikøbet fejl. De der ikke er enige er ikke nødvendigvis de, der er utro. Det kan blot være dem, der ikke lige deler DIN sandhed. Eller som blot har andre værdinormer end du.

Og hvad er frivillighed?

Du sætter med dette indlæg gang i en meget større debat; nemlig dén om sort/hvid, rigtigt/forkert, egoisme/fællesskab. Det er kompleksitet i højeste potens. Og meget filosofisk.

Hvad er ondskab? Ondskab er en reaktion. En aktion. Blot en del af det spekter af følelser vi alle har. Er ondskab kun af det onde? Ville vi have det gode, hvis det ikke var for det onde?

Og sidst: At utroskab skulle have en højere mening, er som at sige, at troskab har det.

Jeg kan følge alt hvad du skriver, og er enig med dig næsten hele vejen.

Men igen: Hvad med nuancerne? Hvad med dine nuancer?
At mene, at en person der begår utroskab er ond, er lidt af et statement. Et af de farlige ovenikøbet.

Kald mig naiv........ Anna
ja....kald mig bare gammeldags. Men helt ærligt...hvis man elsker oprigtigt, hvordan kan det så være så svært at være tro?

Vi elsker alle at blive bekræftet, men derfra og så til at tage skridtet videre og være utro...?


Og man kan spørge sig selv, om kærligheden til sin partner er ægte, hvis man igen og igen forelsker sig i andre.

At blive betaget af et andet menneske er én ting. Men jeg tror bare ikke på, at man elsker 100%, hvis man har så let ved at falde for andre.

Når man er 18 år, er det meget normalt. Men der kommer en dag hvor man er voksen.......

Bravo Anna Jeg sagde det...
Pyhhh ja det må jeg nok sige, Jeg sidder lige nu og har næsten (ved det ikke endnu) kaste et ægteskab i havet, JEG SAGDE DET!!! ja det jeg sagde til min kone for et år tilbage, Vi skulle ikke begynde på det pjat for det kan gå galt, Vi kunne ikke blive mere enige....
Så en dag var der en der gav min kone en demo i den spil side der hedder komogvind, Og der spille hun hjerterfri og andre kort spil, Jeg så at der også var chat rum
mens man spiller, Jeg var der med det samme hvad er nu det???? jamen det er jo kun et spil ikke chat nååår ja det er jo rigtig nok FEJL!!!!!
Min kone syns også jeg skal oprette mig der så kunne vi spille mod hinanne når jeg var på arbejde, det var så hyggligt.... PASPÅ siger jeg bare.... hun får venner af begge køn de kommer på msn og mail og ja det er da fedt og møde ny mensker.
Jeg få også en "ven" og så kørte toget øvvv jeg skulle høre på mig selv jeg sagde det....

Du har ret... eyas
Hej.

Dejligt med dit indlæg. Jeg giver dig ret. Utroskab og manglen på respekt overfor sin partner florerer i bedste velgående på både chat og i virkeligheden.

Har selv måttet lade mig skille fra min kone fordi hun ikke ville lade være med at flirte. Hun gjorde det endda så åbenlyst og ville ikke indrømme det på trods af at alle venner og bekendte også sagde det.

Man mister fuldstændig tilliden til sådan en person og hvad er der så egentlig tilbage i et forhold....hmm..

Hilsen en single.

Intet tilbage Anna
Hvis tilliden først bliver brudt, så kræver det stor indsats fra begge parter, hvis forholdet skal reddes.

Jeg har også været i en ligende situation. Har oplevet, at tilliden blev brudt, at der blev talt om det og at der blev tilgivet.

Desværre er problemet med nogle mennesker, at hvis de bare én gang har fået tilgivelse og ikke mærket en konsekvens, så fortsætter de.

Og det er endnu værre, det er endnu mere ondt.

Det er dér man skal bryde ud - inden man føler sig som en dørmåtte.

Det er sørgeligt, at din ekskone ikke selv kunne se det. Sørgeligt, at hendes behov for bekræftigelse var større, end hendes respekt for dig.

Eneste håb er, at "de" en dag vågner op - og måske - smager deres egen medicin.

meget af det er rigtigt fantasten
jeg må tilslutte mig dit synspunkt om at grænsen for utroskab har rykket sig, det gør hele samfundet.

Det er ikke min opfattelse at utroskab kun er i seksuel henseende, cybersex kan også være utroskab.

Hvorfor er det så lige at vi er utro ?

Tidligere havde man ikke computeren at gemme sig bag ved og derfor var man nød til at være opsøgende, for at kunne være utro.

Vi lever i et land og et samfund hvor mange lider af berøringsangst, hvor det usynlige rum som man skal have omkring sig ikke skal krænkes af andre.

For nogen bliver det en søgen efter bekræftigelse og psyksisk berøring/stimulation.

Der er et godt gammelt ordsprog der siger at det er i orden at samle appetit ude, så længe man spiser hjemme.

For mig er flirten et middel til at komme i en bedre sindsstemning og dermed dele ud af det gode humør når jeg kommer hjem.

Min partner fortæller mig når hun er genstand for opmærksomhed fra det andet køn og nyder den opmærksomhed hun får.

I dit indlæg er der 2 sider utroskab den fysiske og den virtuelle, som du vælger at sidestille og hvor jeg er enig med dit synspunkt.

Hvad flirten angår så spiller jalousi også ind, og her er det jo ofte selvtilliden og selvværdet der er grunden til at partneren bliver jaloux, mere end det er partnerens handlinger der er grunden ( det afhænger selvfølgelig af partnerens handlinger ).

Det handler jo om opmærksomhed, giver vi partneren og får vi den opmærksomhed fra partneren som vi behøver, så er der jo ingen grund til at opsøge det grønne græs på den anden side.

Ofte er utro mennesker utilfredse med nogen på hjemmefronten og på grund af det er de utro.

De vælger ikke at konfrontere partneren med problemerne og skaber større problemer, både for dem selv men også for partneren.

Vi er jo i forbrugssamfundet, brug og smid væk, og så kan det være lige meget om det er mennesker eller materielle genstande.

Eller kan det nu også være ligemeget ?

er det utroskab? jensentrine
Hej Anna

Jeg har et spørgsmål til dig og resten at debatterne her på Sol.

Min kæreste var til en fest hvor jeg ikke var med, han fotalte dette da han kom hjem. De var nogle stykker der var gået udenfor for at få noget luft, flest fyre, men en af pigerne faldt han i snak med, hvilket ikke er unormalt at man snakker med andre gæster. Hun havde spurgt om han var singel, hviket han havde svaret nej til og havde så fortlt hende om mig.
Lidt efter havde hun trukket min kæreste ind til sig kyssede ham på munden, han skubbede hende væk og gav hende en mindre skideballe. Og talte så ikke med hende igen.

Det er hans version, jeg ved jo ikke om det er 100 % rigtigt, men jeg vælger at stole på ham, dog nager det mig alligevel lidt selvom det er nogen tid siden. Er det utroskab, det vil jeg sige det ikke var, men hva siger i?

Tillid, den kære tillid. Anna
Hej.

Umiddelbart nej, så er det jo ikke engang i nærheden af at være utroskab. Han reagerede som han skulle.

Du var der ikke. Så med mindre du har lyst til at spørge nogle af de andre der var med til festen, så bliver du nødt til at stole på hans ord.

Men undrer mig til stadighed, over kvnder som hende.
Hun må være afsindig selvoptaget, for ikke at sige dum, når hun, EFTER at have fået at vide, at han ikke er single, forsøger at kysse ham.

Stakkels forstyrrede pigebarn.Hun må virkelig mangle opmærksomhed.

Det er kvinder som hende vi hader. Selv om hun jo er så ynkelig, at det er melidenhed man skal føle i stedet.

Utopi Annika
I ved ikke, hvad i taler om. Skulle man kunne gå igennem hele livet sammen, uden så meget som at kysse en anden - utopi, og ikke særlig fantasifuldt, det næste bliver vel, at i gør krav på hans tanker, men fortsæt endelig, så er i da sikre på, at det nok skal gå i stykker på et tidspunkt.
Hvad skal alt den kontrol til for, ligefrem til at spørge andre, hvor barnligt, man ejer ikke hinanden, selv om man er et par, og efter min mening falder de fleste i, gennem et livslangt forhold, og hvem ved, måske kommer det den anden tilgode.

Du mangler livserfaring Anna
Hvis du virkelig mener, at man ikke kan undgå at kysse en anden, så er det DIG der er forkert på den. Dig, der har et problem.

Ved du hvad ordene respekt, tillid og moral betyder?


For du har tydeligvis ikke forstået noget.

Men det er vel blot en undskyldning for, at du kan være utro..?

Og jo! Vi ved så sandelig godt hvad vi taler om. Nok mere end hvad man kan sige om dig.

Realitetssans og selvtillid! Annika
Det tror jeg næppe, jeg er 42, har været gift to gange, og har flere forhold bag mig, nej jeg mangler ikke livserfaring på det område, men i mangler realitetssans og selvtillid.

At kaste med sten......... Anna
Hmmm, VI mangler realitetssans? Spændende. Så vi er ikke realistiske, når vi siger, at utroskab er noget svineri og at hvis man elsker højt nok, så kan man undgå at være utro?

At jeg mener, at det er forkert(!) med utroskab, har intet med min selvtillid at gøre. Det er en fornuftig holdning, som flere(!)burde have.

Du tror jo selv på, at man ikke kan undgå at være utro. - Hvem er det lige der mangler realitetssans??

Du godeste Mette
Anne, du er et værre vrøvlehoved! Ja, undskyld, men det mener jeg altså. Forelskelse - fornemmelsen af at svære afsted på en lyserød sky - er smukt, varmt, dejligt, uundværligt osv. Men se det dog i øjnene: den er ikke evig. Det bliver hverdag, der kommer kurrer på tråden, problemer af alle slags osv. Dem kan I altså ikke bare forelske jer ud af. Dem må I tackle sammen og hver for sig. Ja, det KAN være med til at styrke forholdet, men det ER nu engang ikke det der som oftest sker. Sådan er det altså bare.

Og så er det at løftet om at "elske og ære til døden jer skiller", glider lidt i baggrunden. Der er ikke meget hverken elske eller ære i de skænderier og skærmydsler ALLE par må igennem. Allerede dér er det væk.

Og ja, så er den store charmetrold der pludselig og du kysser ham. Som minimum. Vær ikke så naiv, Anna. Du kan tale om forbud, moral, etik, løfter osv fra nu af og til juleaften. Virkeligheden er blot en anden, og du er en del af den. Lev mens du gør det og styr med strømmen i stedet for at kæmpe mod naturkræfterne.

Mette
(Gift, børn osv...!)

ikke undskyldning for at være utro Annika
Kort og præcist svar, og jo mere man lever efter den overbevisning, jo mindre kommer tingene bag på en, så Anne, nej det er ikke min undskyldning for at være utro, det er fakta.
Med hensyn til jeres manglende selvtillid, så var den myntet på alt kontrollen af hinanden, det skulle jo for pokker ikke være nødvendigt, så længe forholdet er nyt og spændende.
Men tro mig (og Mette), et forhold er ikke en stor, lang forelskelse...

Hurra KLU
Hej derude.

Hurra, hvor er jeg dog glad, for at læse dit indlæg - gik egentligt og troede at jeg var den eneste med nøjagtigt det samme synspunkt som dig :-)
Jeg har diskuteret problemstillingen "utroskab" med mange, og hver eneste gang ender det med at jeg sidder tilbage med følelsen af at være tantet, snerpet og gammeldags.
Hvorfor skal folk idag i stigende grad søge bekræftelse udenfor forholdene.... hvorfor kan man ikke pleje det man har? Hvis det viser sig at det man har derhjemme ikke længere har gnisten, begæret og kærligheden - så få det afsluttet....

¨Tak :-) jensentrine
Hej Anna

Jeg spurgte hans venner og fik den samme forklaring som han gav.

Tak for svaret, det har givet mig ro inden i, som jeg skrev det var også det jeg holdte på.

Mht hende den tøs, jeg slår et slag for at hun må da være dum, men hun er ikke den eneste der laver det nummer. Jeg har set det før hos både mænd og kvinder, selvom de får et nej, så blir det til en udfordring at få scoret. Jeg fatter det heller ikke, folk som dem er nogle fjolser.

Endnu engang tak for svaret.

..Narkomani.. Tulle_p
Jeg er fuldstændig enig!!! Vil dog lige tilføje, at grunden til at de fleste ikke får et forhold afsluttet og istedet vælger utroskab minder om narkomani... Man forsøger at dulme den dér trælse følelse indeni, som minder én om ens mindreværd og utilstrækkelighed som den stormende forelskelse så dejligt fik til at forstumme. Og nu når hverdagen rammer forholdet, så er den trælse følelse tilbage.. og det er HELT KLART kæresten den er gal med, han/hun har bare SÅ mange mangler, at ens behøver ikke bliver dækket. Ens behov for at flygte fra sig selv og de rædselsfulde følelser der ligger og truer med at dukke frem og vise hvem man egentlig er uden trygheden ved at blive bekæftet af det modsatte køn! Og pludselig møder man sit "næste fix" der giver al den bekræftelse der får én til at føle sig på toppen... Men tro mig, hvis du hænger på længe nok så bliver den tivolistang/bolchedåse nok også utilstrækkelig på et tidspunkt..... Men så kommer der jo bare et nyt og friskt tilbud. Hvor mange narkomaner/alkoholikere mener selv, at de ikke har kontrol over situationen.. de behøver egentlig ikke deres fiks/genstand.. lige indtil de mærker abstinenserne banke på, og de ville slå deres mor ihjel for at få dem til at gå væk ved bare et lille fiks/genstand... Men de flygter selvfølgelig ikke fra den virkelig verden/sig selv - de har helt styr over det!

Mænd og kvinder der er utro... Har DU helt styr over det? Eller "bruger" du bare det modsatte køn til at få bekræftigelse så du kan have det godt med dig selv, og så gå hjem til den partner "du elsker" og ikke kan få dig selv til at forlade... Selvom du selvfølgelig ikke sårer ham/hende ved at bryde tilliden mellem Jer? Min påstand er, at hvis man kan være sin partner utro, så har der aldrig rigtig været tillid mellem Jer (Siger ikke at det udelukkende er den der er utro's skyld) men I lever simpelthen på en løgn fordi I ikke tør vise Jer som i er... I magter ikke at stå ved jeres usikkerhed/savn/behov for det gør for ondt! Men I har selvfølgelig styr over Jer selv.. ligesom narkomanen og alkoholikeren!

MVH Tulle

Forsvar eller angreb Piat
Jeg vil ikke forsvare utroskab, ej heller fordømme den !

Dog har jeg bare lysten til at oplyse om, at der er personer, af begge køn som lider under af have :

SEXAFHÆNGIGHED ..det er ligså svært om for dem at afholde sig fra at have sex, som det er for andre at misbrugere at afholde sig fra det "rusmiddel" som gør dem "høje".

Der er lavet mange film om det emne, også dukomentarfilm !

At være afhængid af sex, er en form for narkomani !
Og er et stor problem for dem som lider af det.

Vh..

godt skrevet, enig kollontaj
jeg er helt enig og hvor har jeg savnet et kvalificeret indlæg i hele denne utroskabsdebat.

kanon gået..... Altid kærlig
Jeg kan kun give dig ret, alt for mange har ikke respekt og "hjerte-sans".

I en verden hvor stress, jag, egoisme er in, og hvor man næsten er "out" hvis man ikke er underlagt disse, glæder det mig så meget at læse om at jeg ikke er den eneste, der mener sådan.

Skal vil lave en klub?
"De levende romantikeres klub".

Tak! :-) Tulle_p
Tak for den positive kritik... :-) Det er et følelsesladet emne, og alle har nok deres personlige holdning. Men min er klar... Utroskab er kun et problem i "overflade"-forhold. Problemet ligger i, at der er to parter i et sådant - én der "gemmer" sig for sandheden om sig selv, og én der er villig til at "nøjes" med mindre end en fuldstændig forpligtelse/oprigtighed. Måske dette ikke er bevidst og erkendt af de fleste, men hvis man giver sig til at ridse i lakken kan de fleste nok genkende lugten af frygt, angst og usikkerhed for at miste den anden/afvisning. ØV, at man vil leve et liv hvor man lader sig styre af sin angst og derved "nøjes" i stedet for at leve HELE sit potentiale ud og leve komplet i harmoni med sig selv og en partner der vil én det godt. Når jeg skriver komplet mener jeg ikke smertefrit - for sådan er livet ikke - men komplet i den forstand at man lever som den person man er og bliver set, hørt, forstået og elsket for det. Hvem har så brug for utroskab? Kun de selvdestruktive personer, der har brug for at bekræfte sig selv i at de ikke er "gode nok" og ikke fortjener at være sammen med en partner der elsker dem... Men det siger egentlig mere om den partner der er i forhold med den utro/selvdestruktive... Alle har vi et valg, og vi er frie til at gøre som vi vil! Spørgsmålet er om vi tør...?!

MVH Tulle

KH Tulle

Monogami Ciri
Efter at havde læst denne debat om utroskab, må jeg tilføje, at tiderne er ændret, og vi må ændre os med den... Vi er ikke længere i stand til at være monogame overfor en partner...langt de fleste af os vil, før eller siden, være vores partner utro... Vi bliver dagligt bombarderet med muligheden for det, chat, MSN, SMS og diverse dating services gør det svært for de af os, der har nemt ved at falde i, at være monogame. (Selv er jeg gift på 4. år nu og har to børn). Men at tiderne ændrer sig, gør desværre at vi mennesker også ændrer sig, og flere af os benytter os af, at det er forfærdeligt nemt at være sin partner utro i dag... Men STOR respekt for de mennesker der er i stand til at sige fra, og sige NEJ, for det er jo ikke så svært..

Enig Anonym
Jeg er fuldkommen enig med dig, og idag, hvor kvinden ikke længere er økonomisk afhængig af manden, tæller vort eget køn lige så mange stndere.
Jeg er da glad for, at det ikke kun er mig, der er realist i dette spørgsmål, jeg mener ikke mennesket er monogamt, slet ikke med de muligheder vi har i dag...

Dobbelt enig! Mette
Netop den næsten vundne lighed imellem mand og kvinde er helt central. Det er min opfattelse, at mænd generelt har accepteret egen utroskab i langt højere grad end de har accepteret kvindernes ditto. Samtidig har der været en forventning om, at kvinderne havde samme indstilling. Måske er dét kimen til al den palaver, hvor den ene uforstående og dybt ulykkelige efter den anden, melder sig her på debatten.

1. Mændene fordi kvinderne pludselig ikke har den forståelse, og kvinderne nu er utro i højere grad end før.

2. Kvinderne fordi de har en klar forventning til ligestilling og samtidig er så forbandet tro, at de helt knuses når manden ikke levede op til forventningerne.

Men netop SMS, MMS, mail, chat, kontaktprofiler osv, er jo med til at underminere den naive og enfoldige forestilling om 'evigt troskab'. Hvorfor sker det? Jo, fordi det TRÆNGER til at ske. Endelig er værktøjet der, som jeg kan bruge til at bryde ud af et fangenskab. Et fangenskab jeg måske først var rigtig opmærksom på da værktøjerne viste sig.

Heldigvis er mange mænd (også min!) forstående overfor dette. Tror alle andre fx, at de mange klubtilbud (swingerklubber, girlsclub, mensclub m.v.), er mødested for prostituerede, enlige mænd og mænd hvis kone/kæreste altid har hovedpine. Svaret er i al fald, at så tager de grundigt fejl.

Kvinde - nyd livet! Det gør mændene og hvorfor skulle de ikke også det?

Mette

..min mening.. Tulle_p
Hej Mette!

Jeg vil give dig fuldstændig ret i, at vi alle skal nyde livet... Det er jo det, det handler om!

Men for mig ligger livsværdien ikke i hvor mange forskellige sexpartnere jeg kan prøve af, hvor mange interessante steder jeg kan befinde mig i seancer med ditto... Min seksualitet kommer i forlængelse af en følelsesmæssig forpligtelse. For mig handler livsværdi derfor om at finde en mand, der ej heller definerer sin succes som mand på hvor stor en eksperimenterende elsker han er - men i hvor stor succes han formår at skabe i sit intime forhold til en partner. Ligeledes hvor godt han klarer sig i sine øvrige relationer ift børn, familie, venner osv.

Jeg mener man bliver ensom i sidste ende, hvis man er en "lonely rider" der hvileløst søger nye græsgange... Men det er jo kun min holdning, ved at andre sikkert ser på anderledes på sagen. Jeg er ked af - og forstår ikke - dem der mener at nærhed er et fængsel.. så tror jeg ærlig talt at de har valgt nærhed med den forkerte. Ægte nærhed er berigende og givende. Jeg ved ihvertfald at jeg nødigt ville være foruden... Men sådan er vores livsværdier jo så forskellige! :-) Mangfoldigheden længe leve...

MVH Tulle