Vold mod hjemløse

Vold mod hjemløse Anonym
Idag d. 17.9.06 kan man på TV2's hjemmeside så læse om anholdelse af 2 mænd, der natten til søndag har slået en hjemløs i København bevistløs. Alligevel er de fortsat med at sparke og slå staklen. Overfaldet synes udløst af, at den hjemløses hund ikke ville adlyde en af overfaldsmændenes kalden. De mente sig berettigede til at afstraffe hunden herfor.
Jeg synes, at de to overfaldsmænd er repræsentanter for, hvor dybt andre kan synke ned i usselhed. Den hjemløse er tusinde gange mere værd for samfundet end de to psykopater. De er usle, afstumpede, dårligt begavede, uden social kapacitet, en belastning for samfundet og jeg ville væmmes ved at røre ved dem med en ildtang.
Lad os stå sammen om at værne de hjemløse. Lad os møde dem med venlighed.

Enig! Peter EP
Jeg er kun enig i hvad du skriver! Håber de straffer de to røvhuller ordentligt!! Vold er uacceptabelt!

5 års fængsel komododragon
og yderligere 5 års samfundstjeneste til laveste kontanthjælps-sats.

Så kan de fandeme lære det, sådan nogle ækle, frastødende og afskyelige mennesker!

Gjorde også indtryk på mig dulkis
Det er hjerteskærende så modbydelige nogle mennesker kan være.

Tak for reaktionen Anonym
Hej Komodovaranen og Dulkis.
Jeg er glad for, at to personer med så forskellige profiler kan mødes og blive enige om en uforbeholden afstandtagen til så afstumped en opførsel, som jeg refererer til i mit indlæg.
Hjemløs bliver kun et menneske, der pga en følsom natur ikke har kunnet klare modgang. De fortjener at vi viser dem respekt for det, de var engang og det, de endnu rummer af menneskelig værdighed.
Venlig hilsen

Det burde være en selvfølgelighed......... rosalilje
...jeg har svært ved at se/føle og forstå at mennesker kan blive så onde og ækle som tilfælder er her - det er ikke så længe siden, at en sovende hjemløs blev brændt af i Ørstedsparken.

Fy for fanden ....
Vh Lilje

Suk ja sikke nogle MÆND Minimælk
Gad godt vide hvad der gør at de kan opføre sig sådan.
Det er ikke mennesker.

Dybeste medfølelse til den hjemløse og hunden