Zotob-bagmænd fængslet i Marokko

Zotob-bagmænd fængslet i Marokko djdaddy
To af de mænd, der stod bag Zotob-ormen, er i Marokko blevet idømt henholdsvis ét og to års fængsel for angrebet, der blandt andet gik ud over tv-stationen CNN.

En domstol i Marokko har idømt to unge mænd, der stod bag Zotob-ormen, henholdsvis ét og to års fængsel. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Selv om udbruddet af Zotob var forholdsvis begrænset, ramte ormen især en række store amerikanske medievirksomheder.

Udbruddet gav blandt andet forstyrrelser i produktionen hos tv-stationen CNN, ligesom Zotob også ramte New York Times og tv-selskabet ABC.

Spredte sig gennem Windows 2000
Zotob udnyttede et sikkerhedshul i Windows til at sprede sig hovedsageligt mellem Windows 2000-pc'er, der ikke var opdateret.

De to mænd, der nu er dømt, menes at have samarbejdet med en tredje person i Tyrkiet, som blev anholdt samtidig med den ene af de to dømte mindre end to uger efter angrebet begyndte.

Anholdelserne skete takket være et samarbejde mellem Microsoft, FBI og de lokale myndigheder.

De to dømte ventes at appellere deres fængselsdomme, skriver Reuters.

De skulle have hugget hænderne af Anonym
ifølge muslimsk skik for afstraffelse af tyveknægte. Tænk på alt den tid de har stjålet fra folk.