Ældre bruger alkohol som selvmedicinering

Ældre bruger alkohol som selvmedicinering

image title: 
Foto: Chris Willemsen
Mens de fleste drikker alkohol på grund af smagen eller virkningen, angiver stadigt flere danskere, at de drikker alkohol ’for at stresse af’. Det viser rapporten ”Rusmidler i Danmark” fra 2013.
 
Mens de to første kategorier oftest er forbeholdt det unge segment, så er det primært den ældre generation, der drikker alkohol som et middel til afslapning. Det fortæller sociolog Lars Fynbo fra Københavns Universitet til Politiken:
 
”Sat på spidsen kan man sige, at unge ofte bruger alkohol til at bryde med grænser, bringe sig selv ud af fatning og til at skabe sig venner. Blandt voksne og ældre danskere er det derimod mere almindeligt at bruge alkohol til at koble af med – som en form for selvmedicinering. En måde at slappe af på.”
 
LÆS OGSÅ: Gymnasieelev: Karakteren definerer mig
 
Det ældre segment er altså mere tilbøjeligt end de unge til at indtage alkohol på hjemmefronten i en hverdagssituation, og selvom forbruget dermed ikke er lige så intenst, kan man stadig have et alkoholproblem:

”Jeg har set det gang på gang hos succesrige mennesker. Har man brugt alkoholens afslappende virkning gennem 20 år, hænger mange pludselig på krogen og kan ikke holde op,” siger Søren Skensved, som er alkoholbehandler i Dansk Misbrugsbehandling.

Værd at bemærke er det også, at 22 % af de veluddannede svarer, at de drikker alkohol for at stresse af, mens kun 14 % af de lavtuddannede svarede ligeså.

Hvad mener du om danskernes alkoholvaner? Bruger du selv alkohol som afslapningsmiddel?

Politiken

Tags: 
Nøgleord: