Ændring på vej i din Mobilepay

Ændring på vej i din Mobilepay

image title: 
Antonio Guillem/123rf.com
Hvis du bruger Mobilepay kan du snart se frem til forandringer. For Mobilepay har valgt at skifte deres logo, hvilket betyder at når du fra den 25. september skal finde appen på din telefon, skal du kigge efter et andet ikon. Det skriver Mobilepay i en pressemeddelelse ifølge BT.

Det nye ikon er ikke længere den klassiske blå farve, men derimod mere neutral.

I efteråret 2016 tilsluttede Nordea sig Mobilepay, og siden da har Jyske Bank og en række andre banker også tilsluttet sig betalingsappen.

Det er i kølvandet på de nye samarbejder, at ændringerne sker så appen ikke længere knyttes sammen med Danske Banks farver, men derimod udtrykker en ny fælles identitet.

LÆS OGSÅ: Ny funktion: Ryd op i dine Facebook-venner

”Vi glæder os over lanceringen af Mobilepays nye og selvstændige visuelle identitet, som er med til at underbygge og styrke signalgivningen omkring Mobilepay-samarbejdet,” udtaler formand for BOKIS og direktør i Lån & Spar Bank, Jesper Schiøler, i pressemeddelelsen ifølge BT.

Mobilepay bliver ligeledes et selvstændigt distributionsselskab, der har licens fra Finanstilsynet og drives som et e-pengeinstitut. Dermed vil flere opgaver bliver flyttet væk fra Danske Bank og ind i det nye selskab.

Hvad tænker du om ændringerne i Mobilepay?

BT 
 
Tags: 
Nøgleord: