“Min datter er ikke en turistattraktion”

“Min datter er ikke en turistattraktion”

image title: 
Foto: Privatfoto
“Vi er vant til at få blikke og små kommentarer. Sådan har det været, siden hun blev født. Men når vi står og føler os som en turistattraktion, så løber min tålmodighed op,” sådan skriver den 29-årige mor til Emilie, Linn Veronica Blomvik, i et blogindlæg.
 
I indlægget fortæller hun om familiens tur til en norsk dyrepark i Kristiansand, som langt fra var en hyggelig tur. Familien blev nemlig mødt af nysgerrige blikke, pegende fingre og mumlen. Efter kun en time, blev det for meget for moderen:
 
“Hvor meget skal en fireårig, snart femårig, tåle og acceptere?,” skriver hun.

Datteren Emilie er født med sygdommen Giant Congenitial Melonacyctic Nevus, som medfører en øget pigmentering af huden. Det er en meget sjælden sygdom, som betyder, at Emilie er født med et stort modermærke, som dækker en stor del af hendes ryg. Desuden har hun over 1.000 modermærker rundt omkring på sin krop.

Linn Veronica Blomvik er uforstående overfor voksne mennesker, som ikke kan tage mere hensyn.

LÆS OGSÅ: Danske Marcus blev født af forkert kvinde 

“Én ting er børnene, men det allerværste er forældrene, som står sammen med deres børn og glor. De burde være et godt forbillede,” siger moderen, yderligere fortæller, at Emilie oplevede hele situationen som “meget ubehagelig og ækel.”
Indlægget på bloggen er gået viralt i Norge, og den 29-årige mor er overrasket over den store respons:

“Der har været en enorm respons. Både gennem kommentarer, mails i min indbakke og positive tilbagemeldinger. Mange fortæller deres egne historier om lignende oplevelser, mens andre bare vil vise deres støtte,” fortæller hun.

Hvad er din holdning til voksne mennesker, der stirrer og peger fingre? Bør man tage mere hensyn?

MetroXpress
Tags: 
Nøgleord: