”Unaturligt at være homoseksuel!”

”Unaturligt at være homoseksuel!”

image title: 
Foto: Marek Szandurski/123rf.com
Jim Lyngvild er i øjeblikket i fuld gang med at forsvare Dansk Folkeparti på sin egen facebookprofil, senest ved at give Dansk Folkepartis folketingsmedlem, Mette Hjermind Dencker, ret i hendes udtalelse omkring, at det er naturstridigt at være homoseksuel.

”Homoseksualitet ER unaturligt.. Jeg ER en naturstridig afvigelse… Hvis hele verden blev homoer, ville elefanterne overtage verden!” skrev han mandag på sin facebookside.

LÆS OGSÅ: Overvågning ved grænserne uundgåeligt

Udtalelsen kommer på baggrund af, at Tv-værten Hans Pilgaard forleden spurgte Mette Hjermind Dencker, om hun stadig mener, at homoseksualitet er naturstridigt, som hun havde sagt til Metroxpress i 2013. Uden at svare på hans spørgsmål, har folketingsmedlemmet slettet kommentaren. Mette Hjermind Dencker bliver nu bakket op af Jim Lyngvild:

”Jeg står 100 procent bag hende. Det er jo naturstridigt at være homoseksuel,” siger han og uddyber:

”Hvis alle mennesker sprang ud som homoseksuelle, ville verden stoppe. For guds skyld, ikke for mange af de der bøsser. Så stopper udviklingen jo. Det er en luksus at kunne kalde sig homoseksuel. Det er jo dybt egoistisk at være homoseksuel. Jeg er røv-egoistisk, fordi jeg er homoseksuel, for jeg bringer ikke noget videre. Så det er jo naturstridigt. Men det betyder ikke, at det er dårligt.”

Jim Lyngvild er selv homoseksuel, og har været gift med sin mand, Morten, siden 2005.

Synes du, at homoseksualitet er unaturligt. Burde Jim Lyngvild i stedet forsvare homoseksualitet, når han selv er homoseksuel?
 
B.T.