10 tegn på, at du trænger til ferie

10 tegn på, at du trænger til ferie

image title: 
Foto: Sergey Mironov/123rf.com
Festivaler, nyudklækkede studenter og stegende sol. Sommeren er for alvor kommet til Danmark. Men det er altså ikke alle, der kan prale med ferie endnu. Her er 10 tegn på, at du trænger til at få ferie:

1: Du bliver irriteret over auto-svar 
”Hej, jeg holder ferie fra den 24. juni -  17. juli. Kan derfor først træffes mandag den 18. juli. Mvh.”. Efter spam-mails er autosvar på grund af ferie nok den anden mest irriterende mail at modtage. Især når du ikke selv er gået på ferie og modtager den fra samtlige personer, du sender mails ud til.

2: Du bliver misundelig på dine kollegaer
Når kollegaerne går på ferie før dig, kan selv dine yndlingskollegaer blive til fjender. 

3: Resten af din familie har ferie
Normalt plejer huset at være fuld af liv og larm om morgenen. Børn, der ikke gider at stå op, ægtefæller, der klager over at være sent på den og skænderier om, hvis tur det er til at gøre sig klar på badeværelset. Måske er disse morgener ikke fantastiske, men de er altså bedre, end at være den eneste i familien, som skal tidligt op, fordi alle andre i huset har ferie… Suk..

4: Alle nyder det gode vejr, undtagen dig
Det er lækkert med varmt vejr og solskin. Bare ikke, når man skal sidde indenfor til ud på eftermiddagen. Faktisk aner du slet ikke, hvordan vejret er udenfor, da du har siddet inde hele dagen.

5: Dine venner har allerede fået ferie 
”Det kan jeg ikke, jeg skal tidligt op på arbejde i morgen”. En undskyldning, du hader at bruge. Især når dine nærmeste venner inviterer til grill-hygge og fodboldaftener. For til forskel fra dig, har de nemlig fået ferie.

6: Dit tøjvalg udfordres på grund af varmen
Normalt har du egentlig ikke svært ved at beslutte dig for, hvordan du skal klæde dig på til arbejdet. Men i sommervarmen står du pludselig overfor valg, livet ikke har forberedt dig på: Hvad skal du vælge? Skjorten med lange ærmer, der giver svedpletter under armene eller den kortærmede, som får dig til at ligne en skoledreng på 10 år.

7: Du begynder at overspringshandle, mere end du plejer
Dit kaffeforbrug er af uransagelige årsager pludselig fordoblet.

8: Du tæller ned til ferie
Før vidste du, hvor mange måneder, der var tilbage, før du kunne gå på ferie. Nu ved du det præcise antal dage. Timer. Minutter.

9: Trafikken er ikke som den plejer
Trafikken bærer ikke længere præg af medtrafikanter, der er på vej til og fra arbejde. Pludselig er der campingvogne og tagbokse, så langt øjet rækker.

10: Hvad er ferie?
Det er så længe siden, at du sidst havde ferie, at du helt har glemt, hvordan det føles.

Hvordan kan du mærke, at du trænger til ferie?
 
Tags: 
Nøgleord: