10 tegn på at han er utro

10 tegn på at han er utro

image title: 
Foto: Wavebreak Media Ltd/123rf.com
Nogle er bedre end andre til at holde deres affærer skjulte, men der vil næsten altid være små tegn hist og her, som indikerer, at der er noget i gære. Hvis du fatter mistanke, kan du se efter de 10 tegn på utroskab, vi har listet her.
Det er selvfølgelig ikke sikkert, at han er utro, selvom du ser nogle af disse tegn, men det kan give anledning til at undersøge din mistanke nærmere.

Han går mere op i sit udseende
Hvis din mand begynder at gå mere op i sit udseende, end han plejer. Hvis han eksempelvis køber mere nyt tøj end normalt, sætter hår eller begynder at intimbarbere sig, kan det være tegn på, at der er nogen, han prøver at imponere.

Han begynder at give dig gaver
Nogle mænd kompenserer for deres dårlige samvittighed ved at give deres partner gaver. Hvis han begynder at give dig flere blomster end sædvanligt, eller hvis han pludselig altid lader dig bestemme, hvad I skal spise til aftensmad, eller hvad I skal se i TV, så kan det være tegn på, at han har dårlig samvittighed.

LÆS OGSÅ: 6 tegn på at din eks ikke er kommet videre

Hans elektroniske vaner ændrer sig
Mange holder liv i deres affærer via elektroniske medier som mail, sms og Facebook. Læg derfor mærke til, om han begynder at lægge telefonen med skærmen nedad, om han altid lukker sin computer, selvom den førhen godt kunne stå åben eller om han lige pludselig begynder at gå væk fra dig, når han får et “arbejdsopkald”.

Han leger med tanken om “hvad nu hvis”
Begynder din mand at opstille fremtidsscenarier, hvor I ikke er sammen, kan det være et tegn på, at han er på vej væk.

Hverdagens rutine ændrer sig
Hvis en affære skal presses ind i en hverdag, vil det betyde, at der skal tages tid fra andre ting. Så hvis din mand ud af det blå begynder at tage tidligere afsted til arbejde, komme senere hjem eller have flere forretningsrejser, kan det være et tegn på utroskab.

LÆS OGSÅ: Skriver stærkt brev til mandens elskerinde

Planer ændres hele tiden
Det kan være svært at få en affære til at gå op i en højere enhed. Hvis hans planer konstant ændres, og han virker forvirret og fraværende, når det sker, kan det være fordi, han har noget at skjule.

Han forsøger at ændre på jeres sexliv
En utro partner vil i nogle situationer forsøge at åbne jeres forhold op ved at spørge til muligheden for at være sammen med andre eller invitere andre med inden for i soveværelset.

Søforklaringer og mærkelige undskyldninger
Når planer ændres eller han skal forklare, hvorfor han kom senere hjem, vil en utro mand dække over dette med løgnhistorier. Disse historier er per definition svære for ham at holde styr på, fordi han netop ikke har oplevet dem.

Begynder at tale meget om en ny person
I nogle situationer begynder den utro partner at tale meget om en ny person - for eksempel ved at fortælle om de mange gode kvaliteter, den nye kvindelige kollega besidder. Det kan være en del af en ubevidst strategi om at “legalisere”, at man taler om personen.

Han er mere på vagt eller irritabel
Utroskab fører som regel til dårlig samvittighed for den utro partner, og det kan udmønte sig i, at han er mere på vagt over for dig. Eksempelvis kan det betyde, at han overfortolker ting, du fortæller ham og farer op, hvis han oplever, at du “beskylder” ham for noget.

Hvordan ville du håndtere en utro partner? Er der andre tegn, man skal holde øje med?
Tags: