1000 blodprøver gået tabt på grund af PostNord

1000 blodprøver gået tabt på grund af PostNord

image title: 
Foto: hxdbzxy/123rf.com
De patienter, som havde fået tappet blod, er nu nødt til at få taget prøverne om, da de er ubrugelige.
 
Selvom PostNord har ansvaret for at fragte blodprøverne, kan de ikke se, at de har gjort noget galt. Ifølge BT hævder de, at de overholder rammerne for fejl, som fremgår af kontrakten mellem PostNord og Region Nordjylland.
 
DR P4 Nordjylland var de første til at bringe sagen, og de har, ligesom BT, fået følgende skriftlige kommentar fra PostNord.
 
”Sygehuset oplever en fejlrate, der ligger klart inden for bestemmelserne i den pakkeaftale, sygehuset har købt. Hvis de ønsker et andet produkt med større rettidighed, f.eks. kurérkørsel, kan de naturligvis købe det.”

LÆS OGSÅ: Over stregen? Mistænkte uskyldig far for pædofili
 
Det betyder, at hver gang, Aalborg Universitetshospital modtager 25 blodprøver, så er der i gennemsnit én af dem, der er så forsinket, at den er ubrugelig. Det er hospitalet ved at være godt trætte af.
 
”Den mindste udgift er jo at tage prøven om og sende den igen. Langt dyrere spild giver det, når ambulante besøg, undersøgelser med mere må aflyses,” udtaler Annebirthe Bo Hansen, der er ledende overlæge på Klinisk Biokemisk Afdeling ifølge BT til DR P4 Nordjylland.
 
Hun forklarer samtidig at man på Nuklearmedicinsk Afdeling har opgjort tallet for to måneder. I syv af tilfældene var man nødt til at aflyse undersøgelsen, hvilket har kostet 30.000 kroner.
 
Hvad er din erfaring med PostNord?
 
BT