15-årig pige banker tre overfaldsmænd

15-årig pige banker tre overfaldsmænd

image title: 
Foto: Mirko Vitali/123rf
Hverken den 15-årige pige eller hendes tre overfaldsmænd vil næppe glemme søndag aften foreløbigt.

På vej hjem på sin cykel blev pigen stoppet op af tre fremmede mænd i Ølstykke. Pigen bad de tre mænd om at rykke sig, hvilket de dog nægtede, og to af mændene hev hende herefter ned af cyklen. Mændene forsøgte at lyne pigens jakke op, mens en af mændene tog hånden op under jakken på hende. De spurgte hende, om hun havde en mobiltelefon og penge på sig, og en af mændene rev hende på kinden og ned ad halsen.

Pigen var imidlertid i tvivl om, hvorvidt mændene var ude på noget seksuelt, eftersom de forsøgte at tage jakken af hende og stikke hånden op under jakken på hende.

Den 15-årige pige gav derfor en af overfaldsmændene et spark i ribbenene, hvilket fik ham til at trække sig tilbage. Det skræmte dog ikke en anden af overfaldsmændene, der nærmede sig pigen. Han fik dog også et par på hovedet af den unge pige.

Herefter hoppede hun op på sin cykel igen og cyklede til sit hjem i Jyllinge.

Den ene overfaldsmand beskrives som ca. 16 år, ca. 175 cm høj, kraftig af bygning, og to af dem beskrives som ca. 20-25 år, ca. 180 cm høje. Alle tre overfaldsmænd er af anden etnisk baggrund end dansk og taler dansk med accent. De bar alle tre dynejakker.

Ville du turde tage sagen i egen hånd, hvis du blev overfaldet?

Lokalavisen/Egedal
Tags: 
Nøgleord: