18-års fængsel for hævnporno

18-års fængsel for hævnporno

image title: 
Foto: Pixabay
28-årige Kevin Bollaert fra San Diego blev i starten af året fundet skyldig i identitetstyveri og afpresning. I fredags takserede dommeren de i alt 21 tiltaler til 18 års fængsel.
 
Bollaert etablerede i 2012 en hjemmeside, hvor mænd kunne offentliggøre nøgenbilleder og sexbilleder af deres ekskærester. Når kvinderne forsøgte at få billederne fjernet, afkrævede Bollaert et gebyr på mellem 1.700 og 2.400 kroner.
 
Under fredagens retsførelse italesatte flere af ofrene den ydmygelse og skam, de havde følt, da deres private billeder blev offentliggjort. Ifølge NBC San Diego brød Bollaert flere gange sammen i gråd, mens han lyttede til kvindernes historier. Men tårerne fik ikke dommeren til at se anderledes eller mildere på hans forbrydelser.
 
Foruden den 18 år lange fængselsstraf skal Bollaert også betale 70.000 kroner i erstatning til sine ofre.
 
Hvad er en passende og retfærdig dom for hævnporno?
 
BT

Tags: 
Nøgleord: 
Se debatter