19-årig myrder forældre og bror med kniv

19-årig myrder forældre og bror med kniv

image title: 
Foto: Privat
En 19-årig mand er anholdt og sigtet for et tredobbelt knivdrab på sin mor, far og bror på en landejendom i Øster Hassing nord for Aalborg.

Drabene skete ifølge politiet i familiens hjem omkring natten til onsdag.

Ved det åbne grundlovsforhør i dag, torsdag, blev den 19-årige varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.

Det kom også frem, at den 54-årige mor blev hugget ihjel med kniv, mens hun tryglede alamcentralen om hjælp.

LÆS OGSÅ: Er 6 år nok for mord og partering af lig?

Anklager Peter Rask refererede fra den optagne samtale mellem moren og alarmcentralen i minutterne op til hendes død klokken 2.50 tidligt onsdag morgen. Her fortæller hun, at hendes mand og hendes søn er i slagsmål.

’Det er helt galt. De er oppe at slås. I må komme’.

En stemme i baggrunden råbte:

”Det er falsk alarm.”

Efterfølgende høres et skrig efterfulgt af en svag stønnen fra den 54-årige mor. Derefter er der kun stilhed.

Da politiet kort efter ankom til stedet, fandt de kvindens lig i soveværelset, hvor den tændte mobiltelefon lå i sengetøjet ved siden af hende. Den 19-årige knivstikker meldte sig selv og blev anholdt uden drama.

Psykotisk knivstikker

Den 19-årige mand kan muligvis have været sindssyg i gerningsøjeblikket, vurderer tidligere chefpsykolog, Jørn Halberg Beckamnn, der dog udtaler sig med det forbehold, at han ikke kender hele sagen.

” Det, der ligger lige for, er, at drengen er blevet akut psykotisk. Han kan have været blevet paranoid psykotisk og er begyndt at se familien som fjender og nogle frygtelige individer, der skulle udslettes,” siger Jørn Halberg Beckmann til Ekstra Bladet.

”Hvis han er skizofren, vil man oftest kunne se nogle karakterændringer. Man kan blive mere indelukket, autistisk præget og være svær at komme i kontakt med. Men det kan være enormt svært at få øje på for almindelige mennesker. De er jo ikke psykiatere,” fortsætter Jørn Halberg Beckmann.

LÆS OGSÅ: Baby skyder sig selv i hovedet

Han påpeger, at antallet af knivstik og det faktum, at han meldte sig selv, tyder på, at der er tale om en akut psykose. Hvis det er tilfældet, kommer den 19-årige ikke i fængsel.

”Hvis man begår et eller flere drab i en psykotisk eller en tilstand, der kan sammenlignes med psykotisk, så får man en behandlingsstraf. Hvis han har været psykotisk kommer han ikke i fængsel i de 12 til 14 år”

Tror du, at du som forældre ville bemærke, hvis dit barn blev mere indelukket, autistisk præget eller svær at komme i kontakt med?

Ekstra Bladet
Tags: 
Nøgleord: