29-årige Natalia er allerede bedstemor

29-årige Natalia er allerede bedstemor

image title: 
Foto: Kati Molin/123rf.com
I Danmark er det ikke unormalt, at man først får sit første barn, når man er fyldt 30 år. Derfor er det også svært [Z1] at forestille sig, hvordan det må være at blive bedstemor i en alder af 29 år. Ikke desto mindre er dette realiteten for 29-årige Natalia Knyazkova.

I en alder af bare 14 år fødte hun en pige, der nu 14 år efter har fulgt sin mors fodspor og har født en dreng.
Den nybagte, unge bedstemor er stolt over sin datter og barnebarnet:

”Historien har gentaget sig selv, hun har fulgt i mine fodspor. Vi er også meget glade for, at der endelig er en dreng i familien, eftersom jeg har fire døtre,” udtaler Natalia til det engelske medie The Sun.

LÆS OGSÅ: Stewardesse tjente styrtende på flysex

Natalias mand, Alexander Knyazkov, fortæller, at han blev noget overrasket, da datteren offentliggjorde, at hun skulle være ung mor:

”Jeg var meget chokeret over at finde ud af, at min datter ville blive mor i så ung en alder. Alle lykønsker mig for at blive en ung bedstefar. Det føles en smule underligt, men jeg bliver nødt til at vænne mig til det,” siger han.

Lyudmila Rodnikova, der er leder af fødselsafdelingen i Bor i Rusland, fortæller til The Sun, at hun synes, det er meget tidligt at blive mor som 14-årig, da pigens krop nemlig ikke er fuldt udviklet.

Natalia er dog ikke den yngste bedstemor i verden. Ifølge The Sun tilhører denne titel en kvinde fra Rumænien, der efter sigende blev
bedstemor i en vanvittig alder af kun 23 år.

Hvilken alder synes du er passende for en kvinde at blive mor i?

B.T.                   
      
 
 
Tags: