29 indlagt efter mystisk massepsykose

29 indlagt efter mystisk massepsykose

image title: 
Foto: Francis Dean/123rf
Et bizart scenarie udspillede sig for nyligt på en eng tæt ved et hotel i Tyskland. Her lå 29 deltagere fra en konference for heilpraktikere – der kan betragtes som den alternative medicins svar på en praktiserende læge – og rullede rundt, talte i tåger og fik alvorlige kramper. Det fortæller den tyske tv-station NDR.

Årsagen til de mærkværdige scener er formentlig, at konferencedeltagerne har indtaget stoffet 2C-E, også kendt som Aquarust, og det har altså fået dem til at reagere meget kraftigt. I hvert fald måtte 160 læger, brandmænd og politibetjente indkaldes for at genoprette ro og orden og sørge for, at de 29 personer kom på hospitalet.

Aquarust er, ligesom alle andre narkotiske stoffer, ikke ulovligt at indtage i Tyskland, kun at distribuere, så viser det sig, at deltagerne ikke har indtaget det frivilligt, kan ophavsmanden forvente et retsligt efterspil. Var indtagelsen derimod frivillig, kan regningen for redningsarbejdet ende med at blive delt ud mellem alle 29 personer.

Hvad mener du om historien? Er den sjov eller bør det tages alvorligt?

Metroxpress