3 tegn: Er din partner utro til julefrokosten?

3 tegn: Er din partner utro til julefrokosten?

image title: 
Foto: Mikalai Maminau/123rf.com
Julefrokoster har ry for at være der, hvor der opstår sød musik mellem kollegaer. Men det er ikke kun singlerne, der kan finde på at gøre noget ved det. For rigtig mange, der lever i fast forhold kan komme til at tage den skridtet for langt til firmajulefrokosten, og derfor skaber denne begivenhed også ofte bekymring hos den anden part.
Har du en lille smule tvivl om, hvad din partner kan finde på til julefrokosten, kan du måske have gavn af at stille dig selv disse tre spørgsmål:

1. Hvordan mødtes I?
Mødtes I mens den ene af jer – eller begge – var i et forhold med en anden? Det behøver ikke at betyde, at din partner også vil være dig utro, men det kan fortælle dig lidt om, hvordan din partner generelt forholder sig til at være i et forhold.

LÆS OGSÅ: Fire måder at være utro på

2. Har I talt om troskab og jalousi?
Det kan godt være, at I er enige om, at I ikke må være hinanden utro, men er I også enige om, hvornår man er utro, og hvor langt man må gå? Må man flirte? Danse tæt? Kindkysse? Kysse? Røre? Skrive sms’er?
Selvom du måske tror, at I deler holdning, så er det faktisk sjældent, at man er helt enige. Få snakket definitionerne igennem, så det står klart, hvad man må og ikke må. Opstår der noget, hvor du føler, du måske er gået over grænsen, så sørg for at få fortalt det til din partner, så I får renset luften. Når det er gjort, så sørg for at skabe rigtig god tid sammen til at snakke, le og elske.

3. Har I det godt sammen?
Alle forhold har svære tider, men er man i et ’svagt’ forhold, hvor en eller begge partnere ikke føler sig elsket, er ofte mere sårbart overfor sidespring. De fleste utro partnere har ofte forklaret efterfølgende, at de efterfølgende har tænkt over, at de længe har følt sig ude af sync med deres partner. Hvis det føles som om, der er gået for meget hverdag i den, og at I er gledet lidt væk fra hinanden, er det en god idé at sørge for at være ekstra opmærksomme på hinanden og skrue lidt ekstra op for romantikken i forholdet, så man ikke føler sig fristet til at finde det et andet sted.. Eventuelt til firmajulefrokosten.

Har du nogensinde været utro til en julefrokost?

Ekstra Bladet
 
Tags: 
Se debatter