32 millioner utro mænd og kvinder afsløret

32 millioner utro mænd og kvinder afsløret

image title: 
Foto: Fabio Formaggio/123rf.com
Alverdens utro mænd og kvinder må i disse timer sidde med nervøse trækninger.

Hackere har nemlig gjort alvor ud af deres trussel om at stjæle oplysninger om brugerne på hjemmesiden utroskabssiden AshleyMadison.com, der er en datingside for mænd og kvinder, der søger en affære uden for ægteskabet.

Blandt de oplysninger, som hackerne har lagt ud, er kreditkortoplysninger, samt navne, email-adresser og fysiske adresser på omkring 32 millioner brugere af utroskabssiden.

Det er utro mænd og kvinder helt tilbage fra 2007, der nu risikerer at blive afsløret. Det amerikanske medie Wired skriver nemlig, at der er blevet offentliggjort op til 8 år gamle oplysninger. Dog ser det også ud til, at mange af brugerne har opgivet falske adresser.

LÆS OGSÅ: 25.000 mænd søger tilladelse til masseselvmord

Utroskabssiden ejes af virksomheden Avid Life Media, der ikke har bukket under for hackernes tidligere krav om lukning.

”Avid Life Media har ikke lukket Ashley Madison. Vi har afsløret Avid Life Media og dets brugeres svindel, bedrag og dumhed. Nu kan alle se deres data,” siger hackerne i en meddelelse ifølge Wired.

I en meddelelse oplyser ejerne af Avid Life Media, at man nu samarbejder med FBI om at undersøge lækket og finde frem til hackerne, og at hackernes handlinger har ”konsekvenser for uskyldige borgere”.

Synes du, det er godt eller skidt, at brugerne af utroskabssiden nu bliver afsløret?

TV 2
Tags: 
Nøgleord: