5 gode råd: øg motivationen på arbejdspladsen

5 gode råd: øg motivationen på arbejdspladsen

Mennesket er ikke født motiveret – det er noget vi skal lære, ligesom vi skal lære at skrive og tegne. Det betyder, at motivation på jobbet ikke kommer af sig selv, men skal hjælpes på vej. Som leder bør man derfor gøre en indsats for at skabe et motiverende arbejdsmiljø for sine ansatte. Her er fem gode råd til at gøre det.

1 – Vær det gode eksempel

Først og fremmest skal en leder være det gode eksempel og vise, at han eller hun er passioneret og engageret i virksomhedens opgaver og mål. Hvis ikke engang lederen er motiveret om sit arbejde, hvorfor skulle medarbejdere så være det? En leder skal gå forrest og sætte den positive stemning, der giver medarbejderne lyst til at yde en indsats.

2 – Anderkendelse og feedback

Ros og anderkendelse virker opmuntrende og giver glade medarbejdere – og glade medarbejdere er både motiverede og effektive. Derfor er det vigtigt at huske at rose sine medarbejdere, når de har fortjent det. Derudover kan mulighed for interaktion og feedback i hverdagen også øge motivationen hos den enkelte medarbejder.

3 – Understreg vigtigheden af pauser

Alle har brug for pauser, og for få af dem kan sænke produktiviteten og i det lange løb resultere i stress og udbrændte medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at ledelsen opfordrer sine medarbejdere til at holde pauser i løbet af dagen – og måske snuppe en powernap.

4 – Motiverende og kreativ indretning

Indretningen af kontoret kan også have en positiv effekt på motivationen. Flere virksomheder har succes med at have en tavle eller et whiteboard på kontoret, som medarbejderne kan bruge. Tavlen kan være en to do/doing/done-liste eller et ideboard, hvor man kan skrive sjove eller skæve forslag på.

5 – Ind med de grønne planter

Undersøgelser viser, at grønne planter på kontoret kan øge produktiviteten med op til 15 %. Derudover kan planter sætte skub i kreativiteten og skabe et hyggeligt miljø, hvor medarbejderne føler sig godt tilpas.
Tags: