6 nye regler: Snart kan 17-årige køre i bil

6 nye regler: Snart kan 17-årige køre i bil

image title: 
Foto: nobilior/123rf.com
Folketinget har vedtaget et lovforslag, der i fremtiden skal gøre det muligt for 17-årige at sætte sig på førersædet og trille ud på landevejene i Danmark, så længe de har en erfaren bilist siddende til højre for sig. 

Årsagen er, at man vil lave en form for mentorordning, der skal medvirke de yngre bilister til at blive mere sikre i trafikken.

”Det er rigtigt fornuftigt. Der er en masse gode resultater fra blandt andet Tyskland, der viser, at unge mennesker har langt færre ulykker, når de har haft en voksen ved siden af til at lære dem op i det første år,” fortæller trafikekspert Harry Lahrmann, der er lektor i Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet, ifølge BT.

Indtil videre er der tale om en forsøgsordning på tre år med inspiration fra Tyskland og Østrig, hvor lignende ordninger er gældende.

”De 17-årige skal igennem nøjagtigt den samme køreundervisning for at få kørekort som 18-årige og ældre skal i dag. Den store forskel er bare, at de ikke må køre alene, før de fylder 18,” forklarer Dennis Lange, jurist i de danske motorejeres interesseorganisation, FDM.

LÆS OGSÅ: Mand betaler 2.000 for at redde sin fisk

Resultatet bliver forhåbentligt, at der er færre unge billister, der er involverede i trafikulykker, som er et problem man ser nu.
Ordningen skal forhåbentlig resultere i færre trafikulykker, som er et stort problem hos mange unge bilister med et nyudstedt kørekort.

"Det er faktisk sådan, at du har ti gange højere risiko for at være involveret i en ulykke i dine første to år som bilist," forklarer Harry Lahrmann.

Man har endnu ikke besluttet, hvornår den nye ordning træder i kraft.

Her er de seks nye regler:

1. 17-årige bilister skal ledsages af en voksen, som er mindst 30 år gammel, med kørekort og mindst ti års erfaring som bilist.

2. Den voksne ledsager må ikke selv have fået hverken betinget eller ubetinget frakendt sit kørekort i løbet af en tiårig periode.

3. Den voksne ledsager skal selv være i stand til at køre bil og må altså ikke være beruset.

4. 17-årige skal, lige som 18-årige skal det i dag, have bestået både teori og praksis, inden de kan få deres kørekort udleveret.

5. De unge vil kunne begynde at tage kørekort tre måneder før, de fylder 17.

6. Aldersgrænsen for knallertkørekort bliver ligeledes sænket fra 16 til 15 år. Det kommer til at ske fra 1. oktober 2016.

Kilder: BT, Aalborg Universitet og FDM.

Hvad synes du om, at 17-årige i fremtiden kan køre bil?
 
BT
 
 
Tags: 
Nøgleord: