6 råd til en sund mave

6 råd til en sund mave

image title: 
Foto: Anna Bizoń/123rf.com
En sund og glad mave er, når dit fordøjelsessystem fungerer, og du både føler fysisk og psykisk velvære. Når du har spist og drukket og er mæt, føler du dig afslappet og veltilpas.

Du har regelmæssig afføring dagligt, og du døjer ikke med mavesmerter eller er oppustet.

Men det er langt fra alle, der føler, at alt er som det skal være i maveregionen. En utilpas mave, hvor fordøjelsessystemet ikke fungerer, som det skal kan give en oppustet, udspilet fornemmelse, kolikanfald, halsbrand, sure opstød eller svie i brystet, tynd- eller hård mave, en følelse af at være forstoppet, ildelugtende tarmluft, usund hud og influenzalignende ubehag og mavesmerter.

LÆS OGSÅ: Overrasket? Her er det stærkeste køn

Heldigvis er der råd for, hvordan du kan passe på din mave, så du oplever færre maveproblemer. Ugebladet Familiejournalen har fået lægens tips til, hvordan du sikrer, at din mave har det godt.

 1: Spis sundt og varieret, og sørg for at holde dig i gang. Det er især vigtigt, at du husker at spise frugt og grønt, fisk, fuldkornsprodukter, magert kød, mindre mættet fedt, magre mejeriprodukter, masser af vand og mindre salt og sukker.

2: Forsøg at spise tre hovedmåltider og tre mindre mellemmåltider.

3: Undgå for meget alkohol og søde drikke.

4: Kvit cigaretterne, da rygning ikke er godt for fordøjelsen.

5: Lyt til din krop. Giv din mave mad, når den er sulten, og stop når den er mæt.

6: Når trangen melder sig, så sørg for at gå på wc, og giv dig selv tid til det. Det er nemlig dårligt for fordøjelsen, hvis du stresser.

Har du problemer med maven?

MSN
 
Tags: