7-årige børn deler nøgenbilleder på nettet

7-årige børn deler nøgenbilleder på nettet

image title: 
Foto: Petro Teslenko/123rf.com
Børn og unge der deler billeder og videoer med seksuelt indhold eller nøgenhed er et stigende problem – særligt blandt piger.
 
Et studie viser, at børn så unge som 7 år sender eller deler nøgenbilleder- og videoer på nettet. Ud af de 3.803 billeder var 286 af børn under 10 år. Hele 93 procent af materialet var af piger.
 
Studiet er foretaget af Internet Watch Foundation (IFW), som er en organisation mod børnemishandling på nettet.
 
De mange tusinde billeder, som IFW har brugt som research, er ifølge studiet udelukkende delt af børnene selv.
 
LÆS OGSÅ: Nøgenskandale: Skolepigers billeder lækket
 
Ifølge chefredaktør og forfatter, Nina Vedel-Petersen, handler fænomenet ofte om rollespil:
 
”At være sexet er en rolle, som de tager på, selv om de er for små til at kende følelsen sexet. Men de gør det, fordi det at være populær er blevet det samme som at være sexet”, udtaler hun ifølge Metroxpress.
 
Der er altså brug for øget fokus på konsekvensen for børn og unge af at dele billed- eller videomateriale af dem selv:
 
”Selv om deres forældre siger, at de skal lade være, så er det meget svært for en 12-årig eller endnu yngre at forstå, at nøgenbilleder kan havne et helt forkert sted”, forklarer leder af Børns Vikårs rådgivning, Bente Boserup.
 
Hvad kan man gøre for at komme problemet til livs?
 
Metroxpress

Tags: