70-årig tiltales for 346 børnevoldtægter

70-årig tiltales for 346 børnevoldtægter

image title: 
Yupa Watchanakit/123rf.com
En 70-årig mand blev tilbage i februar anklaget for at have bestilt livestreamede overgreb på filippinske børn over internettet. I alt er manden tiltalt for 346 voldtægter og overgreb på børn under den kriminelle lavalder.

Den pensionerede befandt sig på sin bopæl i Brøndby, 10.000 kilometer væk, da han var medvirkende til de mange voldtægter. Nu skal han stå til ansvar i en historisk pædofilisag ved Retten i Glostrup.

”Et livestream overgreb går kort sagt ud på, at en gerningsmand kan bestille et overgreb et andet sted i verden og derefter se det live fra sin computer, ” forklarer anklager Helene Brædder fra Københavns Vestegns Politi i sin forelæggelse af sagen mod den danske pensionist, der tirsdag er begyndt ved Retten i Glostrup.

​LÆS OGSÅ: Dreng tvunget til dyresex af to kvinder

Helene Brædder kræver tidsubestemt forvaring til den 70-årige pensionist. Hun begrunder dette med, at den 70-årige er sluppet afsted med at begå overgreb på børn helt ned i tresårsalderen fra 2011 til 2016. Derfor bør den pædofilianklagede anses for at være så farlig, at en almindelig fængselsstraf ikke kan komme på tale.

Ifølge anklageskriftet er børnene blevet misbrugt på en lang række forskellige måder. Det har enten været aftalt på forhånd eller blevet instrueret af den pædofilitiltalte via livechat – alt imens den 70-årige så med og tilfredsstillede sig selv foran sin computer hjemme i Brøndby.

Indtil videre er der afsat 41 retsmøder til retssagen, hvorfor dommen først ventes afsagt i juni.

Hvad ville være en passende straf til den 70-årige?'
TV2
TV2
Tags: 
Nøgleord: