8-årig pige mistede alt, nu ønsker hun sig kun dette

8-årig pige mistede alt, nu ønsker hun sig kun dette

image title: 
Safyre/Facebook.com
En påsat brænd for to år siden i en opgang i New York skulle ændre Safyre Terrys liv for altid. Den unge pige var blot seks år, da hun mistede sin familie til flammerne. Hun selv overlevede den tragiske hændelse takket være hendes far, der knugede sig om hende og beskyttede hende dermed.

Safyre undslap dog ikke helskindet, og har siden hændelsen måtte undergå hele 50 operationer, da 75 procent af hendes krop var præget af slemme brændsårsskader.

”Safyre mistede alt. Hendes far, hendes mor, hendes søster, hendes brødre, hendes hjem, hendes yndlingslegetøj, hendes fortrukne outfit – alt det, der var velkendt for hende,” fortæller Liz Dolder, der er tante til den nu otteårige Safyre Terry.

”Hun mistede selv den ting, vi alle sammen tager for givet – sit spejlbillede. Men hun vågner op hver morgen med et smil på læberne. Hun er en sand definition på tro, håb og kærlighed,” tilføjer Liz.

LÆS OGSÅ: Dreng holdt som slave i 24 år

Selvom Safyre, der er otte år i dag, har lidt en forfærdelig skæbne, har hun ikke noget stort juleønske for den kommende jul. Alt, hvad hun ønsker sig er, at folk sender hende et julekort.

Safyre har fået en gruppe oprettet for sig på Facebook, hvor hendes tante jævnligt poster billeder og historier om Safyres hverdag. En af gruppemedlemmerne har valgt at dele opslaget med Safyres julekort-ønske, som siden da er blevet delt over 36.000 gange.

Safyre har nu fået julekort fra flere delstater i USA, og endda julekort fra Italien, Sverige, Rusland og Storbritannien. Safyre håber dog, at hun vil modtage endnu flere, og hendes tante deler det håb:

”Hende glimt i øjet og smilet på hendes læber er prisværdigt, når man ser hende lukke kortene op,” fortæller Liz Dolder, der også har startet en indsamling, der skal dække niecens medicinske behandlinger.

Bliver du også rørt af historien, og ønsker du måske at skrive til Safyre, så kan det gøres til denne adresse:
Safyre Terry, P.O. Box 6126, Schenectady, New York, 12306.


BT
Tags: