88-årig død af fejlmedicinering

88-årig død af fejlmedicinering

image title: 
Hospitalsseng/pixabay.com
Ifølge anklageskriftet havde en af sosu-assistenterne valgt at knuse smertestillende piller og opløse dem i saltvand, hvorefter væsken med hjælp fra en anden sosu-assistent blev sprøjtet direkte i den 88-åriges blodåre.

Kort efter døde den ældre herre.

Fejlen var så graverende, at de to kvindelige sosu-assistenter nu tiltales for uagtsomt manddrab i sagen, der starter på tirsdag i Aarhus.

LÆS OGSÅ: Overvægtige ydmyges af Sundhedsvæsenet 

Forsvarsadvokat Henrik Garlik, der repræsenterer den yngste af de tiltalte, fortæller:

”Min klient føler en dyb sorg over det, der er sket. Hun vidste simpelthen ikke, at hun gjorde noget forkert. Ifølge sin forklaring handlede hun ud fra oplysninger, hun fik fra andet personale. Hun havde stort tiltro til den anden tiltalte i sagen.”

Men sosu-assistenterne burde have vidst bedre, mener myndighederne.

”Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at dette er så basalt, at enhver sundhedsperson, der håndterer medicin, skal vide det,” skriver styrelsen på deres egen hjemmeside.

De to sosu-assistenter er yderligere tiltalt for skødesløshed i udøvelsen af en stilling som autoriseret sundhedsperson.

Er det danske sundhedssystem sikkert nok, eller sker der for mange alvorlige fejl?

Avisen.dk