Ad! Glemmer du også at vaske hænder efter dette

Ad! Glemmer du også at vaske hænder efter dette

image title: 
Foto: subbotina/123rf.com
En ny undersøgelse foretaget af YouGov for BTMX viser, at hele 74 procent af danskerne kun nogle gange, sjældent eller aldrig vasker hænder, når de har pudset næse. 13 procent gør det aldrig.

Det er ifølge Rådet for Bedre Hygiejne et stort problem, da man derved får bakterier på hænderne, som kan gives videre til andre.

”Typisk vil det nok være smittefarer som forkølelse, influenza, lungebetændelse og lignende. Der er mange scenarier, men kort sagt kan man jo blive syg. Det er lidt det samme, som hvis der er en, der har lort på hænderne. Det er fyldt med bakterier, og selvfølgelig skal man vaske hænderne. Hver eneste gang, man er i kontakt med kropsvæsker, skal man vaske sine hænder,” siger Lars Münter, der er sekretariatschef for Rådet for Bedre Hygiejne, til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Kendte danskere: Ok at kysse børn på munden

En af problemerne er, at danskerne ikke af natur orienterer sig mod at vaske hænder, fordi det ikke fylder nok i løbet af opdragelsen.

”Tænk på, hvordan børn lærer at børste tænder. Det gør de både derhjemme og hos skoletandlægen. Men hvor meget får vi lært om at vaske hænder? Desværre ikke meget,” siger Lars Münter og fastslår, at det ikke tager lang tid at vaske sine hænder ordentligt:

”Gør hænderne våde. Kom sæbe på. Skrub i 15-20 sekunder. Skyl hænderne. Tør dem grundigt.”

Ifølge Rådet for Bedre Hygiejne skal du vaske hænder på disse tidspunkter i løbet af dagen:
  • Før du spiser
  • Før du begynder at lave mad 
  • Efter toiletbesøg 
  • Hvis du har nyst i hænderne eller pudset næse 
  • Når du har tørret snotnæse eller skiftet ble på dit barn 
  • Når du har håndteret råt kød 
  • Når du kommer hjem 
Hvor meget går du op i at vaske hænder?

Mx.dk
Tags: 
Nøgleord: