Advarsel: Falske pengesedler i omløb

Advarsel: Falske pengesedler i omløb

image title: 
Dennis Jacobsen/123rf.com
Politiet advarer folk og forretningsdrivende i Århus-området om, at der er falske pengesedler i omløb, og de har anholdt en 41-årig kvinde og en 40-årig mand fra Trige i sagen.  

Politiet blev gjort opmærksom på problematikken lørdag den 4. februar, da de modtog en anmeldelse fra en café i Århus, hvor en kvinde havde forsøgt at betale med en falsk 500 kroner seddel.

Da kvinden efterfølgende blev anholdt, var hun i besiddelse af flere falske sedler både i form af 50, 100, 500, 1000 kroner.

LÆS OGSÅ: Fyret: Glemte at betale for en kop kaffe

Politiet oplyser, at de falske sedler blandt andet er blevet brugt i et supermarked i Trige samt i flere andre forretninger i området omkring Århus.

Hvis forretningsdrivende har modtaget falske sedler, opfordres de til straks at kontakte politiet.

Politiet efterlyser ligeledes et vidne i sagen, der muligvis har modtaget en falsk 500 kroner seddel. Der er tale om en kvinde af asiatisk udseende, der modtog en 500 kroner seddel i et supermarked i Trige mellem klokken 15.00-15.30.

I en pressemeddelelse skriver politiet:
”Sedlen er falsk og kvinden bedes kontakte politiet på 114.”

Den anholdte mand og kvinde blev søndag fremstillet i grundlovsforhør.

Hvad ville du gøre, hvis du kom i besiddelse af falske pengesedler?

BT
Tags: 
Nøgleord: