Advarsel: Pas på dette tricktyveri

Advarsel: Pas på dette tricktyveri

image title: 
Foto: Mikael Damkier/123rf.com
En borger i Aalestrup i Nordjylland blev for halvanden uge siden udsat for et tricktyveri, da en engelsktalende kvinde påstod at have skudt en tennisbold ind i mandens have. Han og kvinden gik derfor ud i haven for at lede efter bolden, og da manden lidt senere skulle ud og handle, manglede han sin pung.
 
”Der har vi så en formodning om, at der har været en anden person inde i entreen i huset for at stjæle tegnebogen,” siger politikommissær hos Nordjyllands Politi Preben Møller til Nordjyske.
 
LÆS OGSÅ: Advarsel: Ukendte mænd forsøger at kidnappe hunde
 
Han kan desuden berette om en lignende episode fra Mariager – som også ligger i Nordjylland – hvor en beboer fik stjålet sit dankort fra en jakke i entreen. Her var fremgangmåden den samme, dog var der blot tale om en bold og ikke en tennisbold.
 
Om tricktyverier med samme fremgangsmåde har fundet sted andre steder i landet fremgår ikke, men i hvert fald er det en god idé at være opmærksom, hvis en person banker på med påskud om at ville hente en bold i haven.
 
Har du været udsat for et tricktyveri, eller kender du nogen, der har?
 
Nordjyske
 
Tags: 
Nøgleord: