Aflivning af pattegrise: Dyremishandling eller forsvarligt?

Aflivning af pattegrise: Dyremishandling eller forsvarligt?

image title: 
Foto: christinistor/123rf
Når smågrise skal aflives i Danmark, er den bedste metode at tage dem i bagbenene og dernæst smadre deres små hoveder ned i gulvet eller ind i væggen. I hvert fald hvis man spørger formanden for Landbrug og Fødevarer, Svineproduktion, gårdejer Erik Larsen.
 
”Aflivning af dyr er aldrig rart, men er de svage eller måske blevet klemt af soen, har vi pligt til at aflive dem. Det her er den mest humane metode,” siger han.
 
Udtalelserne kommer efter, dyreværnsorganisationen Anima har offentliggjort videoklip af de brutale aflivninger optaget med skjult kamera på tyske gårde.
 
LÆS OGSÅ: Dyresex ulovliggøres 
 
De barske videoer viser, hvordan staldarbejdere med den ene hånd smadrer grisene ned i gulvet eller ind i staldens rækværk, mens de med den anden hånd holder en række dinglende smågrise, der venter på at få knust deres kranium for derefter at blive smidt i en spand.
 
I videoklippene ses det også, hvordan nogle af smågrisene stadig bevæger sig i spanden, efter de skulle være aflivet.
 
Til det siger Erik Larsen:
 
”Der kan godt være nerver, der rører på sig, efter den er død.”
 
Han er ikke den eneste, der bakker op om den hårdføre metode. Også statens egen instans på området, Dyreværnsrådet, anerkender den.
 
Rådet har flere gange undersøgt metoden og har hver gang konkluderet, at den er forsvarlig.
 
Samtidig anbefales metoden fortsat af Fødevarestyrelsen som den mest hensigtsmæssige og effektive metode til at aflive pattegrisene.
 
Du kan se de barske optagelser HER.
 
Hvad mener du om metoden?
 
TV2

Tags: 
Se debatter