Afskyeligt: Slagter sælger gammelt kød!

Afskyeligt: Slagter sælger gammelt kød!

image title: 
Bizoon
En kunde havde givet Horsens Kommune et nys om ekstrem uhygiejne hos en slagter i Østjyske Brædstrup. Kommunen kontaktede derfor Fødevarestyrelsens Rejsehold, der drog mod Brædstrup for at efterse slagteren. 
 
Der var eftersigende et privat slagteri, der havde solgt pålæg ud af bagdøren. Da Rejseholdet nåede frem blev de mødt af et ekstremt syn. Det ulovlige slagteri var så beskidt og fyldt med gammelt kød, at det var direkte sundhedsskadeligt at købe mad derfra.
 
”Det var meget uhygiejniske lokaler og udstyr, der var ikke gjort rent,” siger Karen Olesen, der er tilsynsførende hos Fødevarerejseholdet i Fødevarestyrelsen, til Ritzau.
 
Rejseholdet fandt på stedet en rullepølse med skidt og skimmel på og 15 kilo kød, der var sat til optøning i en sort malerbalje. Lokalerne havde heller ingen vask eller anden mulighed for håndvask.

LÆS OGSÅ: Kvinde fik upassende brev fra sin læge 
 
I alt blev 50 kilo småkød til diverse pålæg destrueret af Fødevarestyrelsen.
 
”Kødet stammer fra grise, der er blevet slagtet ulovligt og under meget uhygiejniske forhold. Grisene har ikke været dyrelægekontrolleret hverken før eller efter slagtning,” skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse og fortsætter:
 
”Det kan derfor ikke udelukkes, at grisene kan have været syge på slagtetidspunktet.”
 
I juletiden er det ikke usædvanligt, at danskerne fristes til at købe kødvarer udenom butikkerne for at spare penge, men der er masser af alternativer fortæller Karen Olesen:
 
”Der findes gårdbutikker i dag, som er registreret hos Fødevarestyrelsen. Det bedste råd er, at man skal se efter, om der hænger en smiley-rapport der hvor man køber fødevarer. Den skal hænge ved indgangen, hvor man ikke  kan undgå at se den.
 
Hvad synes du om smiley-ordenen fra Fødevarestyrelsen? Betyder den noget for dig? Deltag i debatten.
 

Dagens.dk 
Tags: 
Se debatter