Afsløring: Asylbørn behandles som voksne

Afsløring: Asylbørn behandles som voksne

image title: 
Foto: Pixabay
Sidste år kom 838 uledsagede flygtningebørn til Danmark for at søge om asyl. For at undgå at de snyder med deres alder, bliver mange af de unge asylansøgere aldersvurderet af læger på retsmedicinsk institut.

Om aldersvurderingerne skriver Udlændingestyrelsen på deres hjemmeside, at det som udgangspunkt er den laveste alder, der lægges til grund for behandlingen af asylansøgningen.

LÆS OGSÅ: I Danmark har vi overskud til asylansøgere

Alligevel har Radio 24syv har afsløret fire sager, hvor uledsagede flygtningebørn, der påstår at være mindreårige, er blevet behandlet som voksne. Dette er til trods for, at en lægefaglig aldersvurdering har konstateret, at der er ”mindre sandsynlighed” for, at de uledsagede flygtninge er under 18 år. De fire flygtningebørn er således blevet behandlet som voksne, selvom der var mulighed for, at de var under 18 år. 

Og netop aldersvurderingen kan være afgørende for, om de pågældende flygtninge får asyl eller ej. Børn og unge under 18 år har nemlig nogle særlige rettigheder i asylansøgningsprocessen.

Claus Juul, juridisk konsulent hos Amnesty International, forklarer over for Radio 24syv:

”Hvis du er fyldt 18 år, skal du gennem normal asylprocedure. En 18-årig, der ikke kan dokumentere, at han blev forfulgt, hvor han kom fra, vil blive sendt tilbage, mens en mindreårig får lov til at blive - også selvom vedkommende ikke kan dokumentere, at han eller hun er forfulgt.”

 LÆS OGSÅ: DF-forslag i strid med menneskerettighederne 

Det kan være et problem, at der ikke tages udgangspunkt i den lavest mulige alder. Det mener Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.

 ”Tvivlen må komme de her unge mennesker og de her børn til gode, og det er fordi man har besluttet, at børn har særlige rettigheder,” siger hun til Radio 24syv.

Hun fortsætter:

”Jeg frygter selvfølgelig, at man lader være med at lade tvivlen komme barnet til gode, fordi det er billigere at have folk siddende på voksencentre end på børnecentre.”

Skal tvivlen altid komme barnet til gode? 

Du kan høre radioudsendelsen HER.

 
Tags: