Alene efter 29 år: Nu skal Lis Sørensen skilles

Alene efter 29 år: Nu skal Lis Sørensen skilles

image title: 
Foto: gajus/123rf.com
I en pressemeddelelse offentliggør parret, at de går fra hinanden efter 29 års ægteskab.  

”Det har været dejlige 29 år, hvor vi har arbejdet og levet sammen, og nu skal vi gøre noget hver for sig, hvilket vi begge glæder os til,” lyder det i pressemeddelelsen, som ifølge BT er udsendt via Lis Sørensens pladeselskab, Sony.

Parret understreger ligeledes, at de har været enige om beslutningen.   

”Vores hus i Gentofte er sat til salg, og vi er glade for den opbakning, vi har fået fra vores familier, kolleger og venner. Vi skilles som rigtig gode venner, og vi beder om forståelse for, at vi ikke ønsker at uddybe sagen yderligere,' lyder det desuden.

LÆS OGSÅ: Dan Rachlin: Vi udnytter ikke vores au pair

Parret har været gift siden 1988 og har sønnen Sylvester sammen.

Jan Sivertsen er ligesom Lis Sørensen musiker, og har været trommeslager i blandt andet Tøsedrengene og Ray Dee Ohh, ligesom han også har haft et tæt, professionelt samarbejde med Lis Sørensen, og somme tider fungeret som trommeslager i hendes band.
 
Hvorfor tror du, at parret vælger at gå fra hinanden efter så mange år?

BT
 
Tags: